Det var så den ferie, suk

Ja, nu er ferien endegyldig slut, og vejret har været sådan bom-bom... Sol og rigtig meget varme i halvdelen, regn og klamt vejr i resten. Men ferien har alligevel været god, og vi er kommet godt ned i gear. Vores dage i Ampleside var dejlige. Vi fik gået nogle ture og ellers slappet af. Første dag tog vi en walking/sailing tur på Lake Windermere. Først sejlede vi over til et sjovt lille slot, hvor vi startede vores 4 miles gåtur. Det svarer til 6 km, (men inden var vi jo gået ned til søen, 1,5 km). En dejlig tur i læ af træer, hvilket var tiltrængt, da det regnede relativt meget. Problemet med at gå i regntøj er, at man bliver næsten lige så våd af sved, som man var blevet af regnen! Men en dejlig tur alligevel. Så sejlede vi tværs over søen til Bowness, som er groet sammen med Windermere. Der spiste vi lidt frokost inden vi tog den tredje båd mod Ampleside. Her gik vi lige tilbage til byen (1,5 km igen), før vi traskede lidt rundt i byen. Vi ledte nemlig efter en garnbutik. Jeg havde set på Ravelry at der var en butik, ved navn "Woolly gift", den kunne vi så ikke finde. Måske fordi der ikke var nogen adresse på butikken! Til gengæld fandt vi tilsidst Amplesides garnbutik. Den var ikke stor. Faktisk lå den på første sal i den gamle vandmølle, og udvalget var sparsomt. Der var noget lokalt garn, men ikke noget, der sprang ned i min taske. Så det var en garnløs affære. Vi måtte så have kaffe/kage/scones i caféen, der lå i stuen af den gamle mølle, meget pittoresk sted.
Næste dag kørte vi mod Kendall, hvor vi gik en fin tur på omkring 5 km. Det bedste ved den tur var, at midtvejs lå en listig lille pub, som sørme serverede kaffe til mig og øl til Claus. Se det var perfekt. Turen var nu også sjov, for vi så glimt af rådyr, huler opstået efter skifferudgravninger samt et utal af får. Faktisk undrede jeg mig over antallet af får, som bestemt ikke stod mål med antallet af garnbutikker (som nærmest var ikke ekstisterende). Sidste dag havde vi planlagt en tur på vej op til Kiswick, hvor vi skulle samle Louise op. Men det regnede lidt for heftigt, så den naturlige dovenskab fik lov til at vinde. Turen foregik via bilen, så vi fik set noget mere af Lake District.Det var dejligt at gense Louise, og heldigvis mente hun også det. Men aldrig har jeg dog set hende med så meget vådt tøj og så ildelugtende strømper, pyh. Men vi indtog det reserverede hotelværelse i Carlisle, draperede tøjet overalt, og lagde Louise i blød i badekarret. Noget mere velduftende indtog vi så Carlisle, nåede at købe lidt sko til barnet og fik en glimrende aftensmad. Om natten fik Louise så ondt i det ene øre, og det varede til kl. 5, hvor der gik hul på trommehinden. Så kunne pusset komme ud, og barnet (samt vi) fik endelig noget søvn. Næste dag gik turen med Edinburgh. Vi kørte til Hexham for at se Hadrians mur. Det var en stor oplevelse. Efter Hexham kørte vi til Housestead, hvor ruinerne af et fort er ret velbevarede. Hadrians mur gik tværs over England fra Newcastle til Carlisle, og skærmede romerriget fra barbarerne, der boede i Skotland. Det var fantastisk at se hvor velbevaret muren var på nogle af strækningerne. Desværre havde vi ikke tid til at vandre langs muren, det må blive næste gang.
Efter en smuk tur gennem Northumberland krydsede vi grænsen til Skotland og fortsatte gennem lowland til Edinburgh.Der mødte vi min søster og min nevø. Edinburgh var fuld af fest og farver, for festivallen var i fuld gang. Vi skulle se Tattoo lørdag, og brugte den sparsomme tid i byen til at vandre lidt rundt og se på alle de skøre mennesker. Vi fik også købt en smule whisky samt nogle uldne sweatre, men stadig ikke noget garn, suk.Da vi spiste morgenmad lørdag morgen så jeg en dejlig trøje, Folklore, i en skøn grøn farve. Jeg undrede mig lidt, men ikke længe, for så viste det sig, at trøjens ejer var velkendt. Merete var i byen inden Knitnation i Stirling ugen efter. Hyggeligt sammentræf, og heldigvis havde jeg garn i overskud med, for Merete havde glemt dansk garn til yarnswab. Så vi byttede, hun fik mine 100 gr Rasmilla garn, og jeg kan nu glæde mig til et bundt lækkert garn (har set billede, og får det senere).Tattoo var en formidabel oplevelse. Heldigvis var vi rigtig heldige med vejret, ellers ikke noget, der ligger til os, så aftenen var utrolig smuk. Vi var belæsset med varme sweatre, regntøj og sjaler, men man sad mere end almindelig tæt, så det var faktisk temmelig varmt. Jeg sugede til mig af indtryk, og har helt klart den opfattelse, at den oplevelse må gentages! Helst årligt, men det får jeg ikke lokket min familie til. Men så hver 2. år da, for stemningen, musikken og showet var ubeskriveligt, åh det var godt!Søndag gik turen så mod DK, hvor vi ankom godt trætte sent på aftenen. Og mandag startede skolen for Louise. Så nu er hverdagen igen væltet ned over os, godt vi holder af hverdagen.