I sidste uge fik Louise og jeg chancen for en guidet tur på helikopterplatformen.
Det blev lidt hektisk, da jeg var til møde på RH fra kl. 14-15, drønede til Hørsholm efter Louise og tilbage igen til den guidede tur kl. 16. Men vi nåede det i fin stil.Det var vældig spændende at høre om platformen, som er koloenorm stor. Lyset var utrolig smukt, og det blæste faktisk forbavsende lidt. Vi var også ude på platformen, og mærkværdigvis har man ikke meget lyst til at gå helt hen til kanten, selvom der nu ikke er grund til at være bange, for der er sikkerhedsnet.
Louise nød også turen og spurgte interesseret om flere forskellige ting, bl.a. om helikopteren altid landede lige på H-et?
Den nye akut helikopter, sponsoreret af Trygfonden, flyver kun når det er lyst nok, da den lander ude ved ulykkesteder på hele Sjælland. Så selv om sommeren flyver de max til kl. 21.
Jeg har været på platformen tidligere, da vi fløj fra den i sommers, men jeg synes nu alligevel, det var en stor oplevelse at se den igen.
4 kommentarer:
Det er altid så spændende at få lov til at se med på andres arbejdspladser.. Da min datter og jeg var på RH sidste år hørte vi ofte helikopteren, men så den kun en enkelt gang.
(RH= scoliosekorsettilvænning...nu overstået :-) )
Enormt sejt.
Jeg gad virkelig godt en tur derop engang!
Ja, men så må du jo komme tilbage på RH, der bliver arrangeret ture for personalet en gang imellem.
Dejligt at scoliosekorsettet er fortid, det er lidt træls at bruge, men det hjælper.
ja, det hjælper og godt at de fleste "i vore dage" kan nøjes med at sove med korsettet og ikke som nogen vist stadig skal have det på 23 timer i døgnet...nu mangler hun kun kontrollen til sommer og vi håber jo på, at hun ikke er skredet i svinget og så ( alligevel ) skal opr. ... aii det sker ikke !!
håber også at I i din familie kan undgå opr.
Send en kommentar