tirsdag den 21. december 2010

Vintersolhverv

I dag er det Vintersolhverv, dvs det er den korteste dag på året, og vendepunktet.
Så nu bliver det bare lysere og lysere, herligt. Hvert minut er velkomment.Det har været en meget flot dag med solskin. Jeg har nået en masse, bl.a. været på kirkegården med en "pude".
Der var rigtig meget sne, meget fint. Mathias' grav var dækket af et tykt lag, men jeg børstede det væk fra stenen.
Så har jeg også fået pakket alle gaverne ind, endnu et punkt på listen kan så vinges af, dejligt. I morgen vil jeg julehygge med Dorthe og børnene, det indebærer nok lidt filtning (og strikning).
Jeg har fået strikket nogle strømper, og er nu ved at montere vesten, så nu må jeg starte nogle nye projekter, herligt. Strømper kan man jo altid bruge, og så har jeg en temmelig lang liste med topstykke, overblik, hemmeligheder, tørklæder, sjal og flere strømper.
Jeg har også fået rørt strikkemaskinen, men endnu ikke fotograferet det færdige resultat. Så der er mere på vej.
Faktaboks:
Garn: Regia 4 trådet, sort = kedeligt...
Mønster: 2x2 rib, klassisk model = kedelig
Pinde: Knit-picks 2 1/2, dejlige pinde
Hot or not: Hot hot, de er dejlige varme og tilpas kedelige til at kunne bruges overalt.
Faktaboks:
Garn: Schoppelwolle, 6 trådet, ren uld, dejligt blødt og varm.
Mønster: 2x2 rib, klassisk, er set mange gange før.
Pinde: Knit-picks 3,75 dejlige, og hurtigt.
Hot or not: Hot hot, Louise snuppede dem.
Faktaboks:
Garn: Schoppelwolle Fliegende Untertasse, sjovt garn, farvet og vundet op med begge tråde på en gang.
Mønster: Strikket på 2 rundpinde fra tåen og op, har kun prøvet det en gang før, så sjovt og lidt langsommeligt.
Pinde: Knit-picks rundpinde 2 1/2, 40 og 60 cm lange.
Hot or not: Hot hot, bløde og varme.

Faktaboks:
Garn: Misti alpacca købt hos Slavi, det blødeste lækreste og helt igennem mums garn.
Mønster: 2x2 rib, instant satification.
Pinde: Knit-picks mine yndlingspinde, mums 2 1/2.
Hot or Not: Louise forkyndte da også, at de strømper vist var tiltænkt hende, så sådan blev det. Hun skulle jo nødigt fryse om tæerne, staklen. Så de er helt klart populære. Jeg må vist investere i noget mere af det garn.

1 kommentar:

Merete sagde ...

Strømper af den hjemmegjorte slags er bare det bedste. Og dem kan man ikke få for mange af. Det er først vintersolhverv imorgen den 22.