søndag den 5. december 2010

2. søndag i advent

Dette var mine gaver 1. søndag i advent. En fin julekugle fra Louise og Claus og et lækkert bundt strømpegarn, en opskrift på nogle fine strømper, en sjalsnål og nogle maskemarkører fra Christunte, jeg er både heldig og meget, meget glad. Christunte og jeg har byttet adventskalendere, og det er bare genialt, for hun har den lækreste smag i garn og tilbehør, og jeg bliver så forkælet. Det er et koncept, jeg kan anbefale, og jeg er helt klart interesseret i samme koncept næste år. Måske skal vi så lukke andre ind i legen.
Vi fik pyntet huset sidste søndag, og fundet adventsstagen frem.
Jeg går helt klart ind for det noget minimalistiske mht adventskranse. I min barndom havde vi den traditionelle grankrans med røde sløjfer og hvide lys, men jeg holder nu mere af mine stager.
I tirsdags var Dorthe og jeg på Gentofte Bibliotek, hvor vi hørte Lotte Kjær fortælle om sine ideer. Hun er tekstildesigner, og bruger en sjov teknik med løbemasker.
Et meget inspirerende foredrag, og en teknik, som så sjov ud.
I går bagte Louise og Rasmus julesmåkager, de smager forfærdelig godt, så vi har faktisk allerede spist dem... Heldigvis har de lavet en del dej, så der ligger dej i fryseren til senere bagning. Imens de bagte småkager var Claus og jeg til julehygge hos Casper.
Det var rart at snakke med det personale, der var på arbejde samt de andre pårørende. En god tradition.
2. søndag i adventhar også været en rigtig hyggelig dag. Vi starter nu adventssøndagen som et rent gaveorgie... Claus har en chokoladekalender og får derudover også adventsgaver. Jeg har sørme også fået pakkekalender i år, og har min adventskalender fra Christunte. I dag gemte gaverne et fint glasjuletræ og fra Christunte fik jeg lækkert garn i en flot farve, en sjalsopskrift og et glasjulehjerte. Er jeg ikke bare heldig? Jeg blev i hvert tilfælde meget glad. Louise har sin Matas pakkekalender, og i hendes adventskalender var der to søde englespil, så hun var også glad.
Efter gaveoppakningen var vi til brunch. Min søster fejrer sin fødselsdag (er egentlig i oktober) den første søndag i december, en hyggelig skik.

2 kommentarer:

christunte sagde ...

He he - tak i lige måde!
Jeg er glad for at du kunne bruge garnet. Hvis du mangler en banderole på kinesisk, så har jeg taget et billede af den.

Dorthe sagde ...

Ja, du bliver da overmåde forkælet! Dejligt ;-). Er også vokset fra de volumniøse adventskranse med gran og ikke mindst grannåle allevegne. Skønt at man selv er herre over traditionerne... Knus