tirsdag den 21. december 2010

4. søndag i advent

4. søndag i advent var også et gaveorgie, som de andre søndage. Det bliver nu svært at undvære næste søndag. I denne pakke var det lækreste garn (cashmere/uld og zauberball) samt en opskrift på et fint lille tørklæde, det må strikkes til januar.
Ellers blev søndagen brugt på en familiefødselsdag. Vi blev beværtet efter alle kunstens regler med den lækreste julefrokost, så alle var velforsynede. Vi hyggede os alle.
Weekenden har været god og hyggelig med besøg hos andre venner lørdag. Claus er dog lidt speciel at have med i byen for tiden. Han har slæbt sig til en diskusprolaps og har gevaldigt ondt. Han kan ikke sidde ned mere en ca. 15 min, så må han stå op eller ligge på gulvet. Også herhjemme er det lidt anderledes! Enten ligger han på stuegulvet, eller også står han op ved sit skrivebord.... Og der er en del praktiske gøremål, vi andre hænger på. Louise er f.eks. holdt op med at juble, når det sner. Faktisk er også hun temmelig træt af at skovle sne, men heldigvis har vi en rigtig god nabo, som hjælper os, når vi kører helt sur i det. Vi har også måttet alliere os med familie, venner og nabo mhp at få flyttet møbler så der bliver plads til juletræ. Alternativet er at flytte juleaften til familien, men det vil vi helst undgå for Caspers skyld. Det bliver en noget anderledes, men måske mindre stresset, jul i år. Vi håber nu alle, at Claus' ryg snart bliver god igen, for det er ikke sjovt at have smerter hele tiden.

4 kommentarer:

Anonym sagde ...

ikke sjovt med dårlig ryg...håber dog at den snart kan blive ok igen...det er jo næsten ikke til at holde ud, med alle de ting "man ikke kan"

Lisbeth sagde ...

Nej, og operation skulle gerne undgås.

christunte sagde ...

Det har altså bare været en super adventskalender. Vi må helt sikkert gøre det igen næste år!

Lisbeth sagde ...

Ja, jeg synes også, den adventskalender har været super, og er helt klart med på en gentagelse næste år. Måske vi oven i købet er ude i en nystartet tradition? Jeg har nydt det, og er glad for, at du også har været tilfreds.