Midsommer - højsommer!

I hverdagen flyver tiden jo afsted. Lige nu går det nu lidt langsommere, for Louise kommer hjem på onsdag, og tiden snegler sig afsted. Så tid er jo relativt, som altid.

Nå, vi havde en dejlig Sct. Hans aften hos vores skivenner. Vi var samlet omkring 60 i deres have, dejlig mad og drikke, og et fint bål i et bålfad.

Heldigvis uden heks, for jo ældre jeg bliver, jo mere barbarisk synes jeg, skikken med at brænde en heks er.

Til gengæld sang vi flere sommersange, ikke kun midsommervisen, og det var dejligt. Der var akkompagnement med tværfløjte, og det gør det jo noget nemmere, og derved ret meget bedre at lytte til. 

Vejret var helt perfekt, en rigtig dansk sommeraften med smukt lys.

Søndag inden Sct. Hans var fåregruppen samlet heroppe til strik, snak, te, kage og hygge.

Dejligt at se jer alle igen, og fint at blive inspireret af andres projekter. 

Ugen havde også bydt mere strik, da jeg var til strik hos en fra min maskinstrikkegruppe. Godt at være alsidig, også ren hygge.

I denne weekend fortsætter hyggen med bachelorfest i dag og vennebesøg i morgen, så måske går tiden til onsdag alligevel....

WWKIP og Haze over Haarum

Hvis vi skulle høre Runrig live i år, var vi nødt til at tage til Haze over Haarum (på lokalsprog: Haze over Hørmmm). Og hvad er så lige det? Jo det er sådan set en musikfestival, der i år afholdes for 35. gang i Haarum, der ligger i Harboøre. Det havde vi så aldrig før hørt om, men enkelte, jeg har fortalt om den har da været der, så helt ukendt er Haze altså ikke. 

Vi lavede en weekendtur ud af det, og boede på Nørre Vinkel Hotel i Lemvig, hyggeligt sted, som jeg faktisk kendte.

For der ligger små huse i forbindelse med hotellet, og Dorthe og jeg har engang lejet sådan et hus, da vi var på strikkekursus i Holstebro.

Vi kørte fredag eftermiddag lige fra arbejde, og landede i Lemvig omkring kl. 20.

Lørdag tog vi en tur i Lemvig, inden vi kørte til Harboøre.

Jeg skulle lige have købt lidt Otrivin, lommetørklæder og solcreme på apoteket. Jeg var nemlig begyndende forkølet, og håbede, jeg kunne tage det i opløbet. Det lykkedes så absolut ikke!!!!

Nå, det skulle ikke genere min weekend. På torvet ved kirken var der udstilling af gamle sportsbiler, så vi gik rundt og beundrede dem.

Åh, der var flotte biler, bl.a. en Morgan, virkelig en smuk bil.

Omkring frokost kørte vi til Harboøre og fandt Hazevej. Helt ude, hvor den slutter, var festivalpladsen. En fin og velorganiseret festival med store scene, midnatsluskerteltet og en skovscene.

Et par madtelte, et kaffetelt og et utalt af drikkeboder, samt pæne, rene og mange toiletvogne.

Vi undrede os godt nok over de mængder alkohol, der blev indtaget, og det lige fra vi kom. Folk drak virkelig igennem, mest øl, men også shots og andre kulørte drinks. Dette bevirkede da også, at der var utrolig mange meget påvirkede mennesker.

Kl. 12.30 kom Lars Lilholt på store scene, og det var glimrende musik, som vi nød. 

D. 14.6 var starten på en uges WWKIP (world wide knit in public), så jeg sad på en bænk, lyttede til musikken og strikkede, skønt.

Jeg så nu ikke andre strikkere, men pyt, det generer ikke store ånder!

Efter Lars Lilholdt fandt vi nogle fatboys, så vi kunne få et hvil (Claus' ryg kunne i hvert tilfælde). Vejret var jo skønt, så vi var glade for solcremen, men det blæste en del, så en jakke over skuldrene var nu rart.

Vi fik glimrende aftensmad i restaurantteltet, og hørte herefter Michael Falck. God rock med mange af de gamle Malurt numre.

Efter en kop kaffe, lidt slentren omkring, lyttende til musik på skovscenen mm, blev det så endelig tid til Runrig. De kom på scenen kl. 23, og vi havde stillet os helt op ved rækværket, så vi kunne virkelig se alt på scenen.

Skønt.

De spillede i 1 3/4 time, fantastisk og godt som altid, inden de afsluttede med Loch Lomond.

De nåede selvfølgelig ikke så mange numre, som sidste år i Inverness, men det var en rigtig god koncert, og jeg er superglad for vi tog derover. Jeg glæder mig allerede til næste års koncert, det være sig i Danmark eller allerhelst i Skotland....

Søndag tog vi hjem, noget trætte. 

Louise og jeg startede et lille hæklearbejde sidste sommer, granny squares til et stort tæppe. Vi skal bruge omkring 200 firkanter, og jeg har lige talt, at der nu er 153 lapper. De fleste er hæklet af rester fra andre projekter, mest strømpegarn. Det bliver en sjovt og varmt tæppe.

Nu prøver jeg så at få styr på min bihulebetændelse, og det skal nok lykkes med antibiotika, næseskylning og Otrivin.

Tallinn

Fredag kørte vi så 188 km tilbage til Tallinn, og nu var der tid til at erobre byen, garnbutikkerne og alt det andet sjove. Og det gjorde vi så godt og grundigt.

Vi fandt tre garnbutikker,

adskillige kunstbutikker, endnu en sushirestaurant og en rigtig god café,

hvor man havde skabt pariserstemning.

Fredag aften havde vi foredrag af Silvi Teesalu, som fortalte om sin families skæbne, de havde været deporteret til Sibirien to gange, vældig interessant og gribende. Silvi har været leder for Det Danske Institut i Tallinn, og taler et glimrende dansk.

Lørdag formiddag var vi på byvandring med endnu en tidligere medarbejder fra Det Danske Institut: Anneli, som også taler godt dansk.

Det var vældig interessant at høre om Tallinn. Tallinn har været delt op i to: nedre by og Domberget. I nedre by boede esterne, på Domberget boede de rige, oftest russere, tyskere eller svenskere.

Der var bymur om begge dele, og der gik kun to veje fra nedre by til Domberget: Det korte ben og det lange ben (og her fandt jeg så ud af, at lang på estisk hedder pikk).

Der er mange kirker i Tallinn selvom esterne er meget lidt troende. I forbindelse med sidste folketælling blev folk spurgt om deres religiøse observans, der var 17 % lutheranere og 19 % russisk ortodokse, så den fremherskende religion i Estland er derved russisk ortodoks.

Der bor omkring 900.000 estere og 400.000 russere, der er både russiske børnehaver og skoler, men al undervisning på de højere uddannelser foregår på estisk, så de russere, der bor i Estland i dag lader deres børn lære estisk.

Udenfor bymuren omkring Domberget ligger et plateau.

Dette plateau kunne man ikke blive enige om skulle tilhøre Domberget eller nedre by. Men den danske konge (1225-Valdemar Sejr) afgjorde, at det tilhørte den nedre by, som så brugte det som markedsplads. Esterne døbte området: Den danske konges have, og lige ved siden af har man lavet en symbolsk plads, hvor man siger, at Dannebrog faldt ned fra himlen (15.6.1219).

Vi var også forbi den russiske kirke, som er utrolig smuk. Vi var inde i den, der var messe med flot sang. Kirken er meget udsmykket med guld og glimmer, men vi så ikke så meget pga messen.

Efter byvandringen gik vi rundt i små grupper. Min gruppe var på sushirestaurant,

i garnbutikker og cafe. Herefter var der nogle, der stenede på hotellet. (Strik og drik....)

Lørdag aften havde vi afsked, vi var alle enige om, at det havde været en rigtig god uge, og vi håber, vi kan lokke Bodil til at arrangere en tur til Shetlandsøerne om et par år.

En tur til Estland kan helt klart godt anbefales til andre strikkenørder.

Jeg købte en smule, ca 8 kg! Men der var da både garn, bøger og gaver.

Tartu

Torsdag startede vi dagen med en lille køretur på 169 km tværs gennem landet ind til Tartu. Vi kørte igennem en masse sumpområder og så en del storke.

Tartu er den gamle hovedstad (inden Tallinn blev hovedstad), og der ligger et af Europas ældste universiteter. Det er en stor og levende by, og vi startede med at besøge deres nationalmuseum.

Vi fik igen en guidet og meget interessant tur gennem Estlands historie. Estland har kun været fri fra 1918-1940 og igen fra 1991, så det er en meget ung stat. De har været besat af danskere, svenskere og russere.

Det har været et temmelig fattigt land, men meget rig på textilhistorie. Museet har 5000 vanter i deres samling, og vi så de fleste.

Desuden har de mange montre med folkedragter fra de forskellige egne, hver med deres særkende.

De unge piger havde ikke dækket håret, men efter brylluppet (hvor de bar en meget stor hat, nærmest krone), dækkede de håret med tørklæder eller huer. 

Efter museumsturen kørte vi hen til hotellet, et dejligt spahotel midt i byen, og så fandt vi en rigtig god garnbutik.

På vej hen til butikken så vi en del i folkedragter, nogle folkedansere, og det gik op for os, at der var musikkonkurrence i byen, hyggeligt.

Vi fandt også en sushirestaurant, skønt med noget ordentlig mad. Der kom lige en ordentlig byge, da vi sad på restauranten. 

Efter lidt mad, gik vi videre, og da det begyndte at dryppe igen, myldrede vi ind i en souvenirbutik, hvor der var en del sjove filtede hatte.

Muhu

Onsdag morgen kørte vi videre til Muhu, en køretur på 97 km og en kort færgetur, så var vi på øen Muhu, der ligger mellem fastlandet og den meget større ø: Saaremaa.

Muhu har en meget rig tradition for håndværk, både broderi, strik og syning. Deres strik er farverig, oftest pink/rød og orange.

Deres nederdel er orange, og både strømper og vanter er strikkede på pind nr. 1 (meget tynd pind) med de flotteste mønstre.

På Muhu kørte vi hen til en gård, som er lavet om til frilandsmuseum.

Den var meget flot stråtækt, og vi fik en guidet tur. Vores Guide: Mai Meriste har været med til at skrive en spændende og fantastisk bog: Designs and patterns from Muhu Island. Det har jeg købt gennem en Estisk boghandel, hvilket jeg er temmelig glad for, da den vejer 3 kg, og jeg havde læst en del i den på forhånd.

På vejen rundt kom vi til deres textilafdeling, der var en lille lokale fyldt med meget velbevaret tøj. Desværre var det ikke tilladt at fotografere der, men man kan se det meste i bogen.

Efter frilandsmuseet var vi til Workshop, hvor vi lærte at strikke nogle af de specielle mønstre.

Desværre var det ikke så dygtige undervisere, da vi skulle have haft Rina Tomborg, som er en stor kapacitet indenfor textilverdenen i Estland. Hun var forhindret, da hun havde eksamener på textilskolen, der ligger i Viljandi. Vi skulle også have besøgt denne textilskole, men kunne desværre ikke pga eksamen.

Det var nu utrolig spændende at besøge Muhu, og fantastisk at se museet.

Efter Muhu sejlede vi tilbage til fastlandet og kørte videre til Pärnu, endnu en tur på 95 km. Pärnu er også en bade/kurby, og vi boede på et fint spahotel. Nogle styrtede op i byen, andre gik i spa og igen andre satte sig i skyggen med strikketøjet og lidt Gin/tonic. Der opfandt vi begrebet: Strik og drik....

Haapsalu

Tirsdag morgen kørte vi til Haapsalu, som er en kurby 100 km vest fra Tallinn. Haapsalu var meget populær som kurby i det 19. 0g 20. århundrede, hvor der var mange rige russere, franskmænd, tyskere mm, som besøgte byen om sommeren. De lokale kvinder fandt ud af, at de kunne sælge deres sjaler til turisterne og derved tjene en del penge. De udviklede derved de meget berømte Haapsalusjaler.

Da sjalerne blev solgt efter vægt, og man derfor kunne tjene flere penge på de tungeste, opfandt man nupps, som er små strikkede knuder. Disse nupps kan ikke laves på en strikkemaskine, og er således en garanti for, at sjalet er håndstrikket.

Da vi var ankommet til Haapsalu, gik vi i samlet flok hen på sjalsmuseet, som er nyåbnet. Det er et relativt lille rum, men med en rigdom af sjaler og kjoler, strikket efter samme teknik.

Desuden var der en lille udstilling af broderede klæder.

De lokale kvinder mødes ofte i lokalet og strikker sammen. Overfor museet ligger et lille anlæg, hvor der bliver afholdt strikkekonkurrence i løbet af sommeren.

Vi var til en workshop, hvor vi lærte teknikken bag sjalerne.

Meget meget interessant. Den kvinde, der underviste os, har skrevet to store bøger om sjalerne med masser af mønstre.

Vi tømte lige den lille butik for sjalsgarn, bøger og andre mønstre.

De var meget glade for vores besøg.

Haapsalu er en sød lille by med mange butikker med forskellige håndværk, bl.a.  træskærearbejde af fineste slags. Alle steder sad ekspedienterne og strikkede sjaler. Også børnene lærte at strikke sjaler i skolen, så traditionen holdes i live.

Midt i byen ligger en gammel bispeborg.

Den er temmelig stor og jeg fik også gået en lille tur gennem borgen, som er velbevaret.

Ilona Wiikland, som har illustreret Astrid Lindgrens Ronja Røverdatter er født i Haapsalu, men flyttede til Sverige, da hun var fem år. Efter 1991, hvor Estland blev frit, var der igen turister i Haapsalu, og en af de turister fortalte Ilona, at Mattisborgen ligner borgen i Haapsalu.

Ilona kom selv på besøg i Haapsalu, og kunne godt se, at hun havde husket borgen og brugt den som inspiration til Mattisborgen. Der er nu et lille galleri i Haapsalu med Ilonas illustrationer, desværre nåede jeg ikke derind.

Vi boede på et kurhotel ved vandet, og gik derfor tur langs promenaden, hvor vi spiste frokost og drak eftermiddagskaffe i en gammel Kuursaal, som er en flot træbygning med imponerende træudskæringer.

Senere sad vi på bådebroen foran hotellet og ...... strikkede!

Haapsalu er en dejlig by, som jeg gerne ville besøge igen.

Estland

Så er jeg kommet hjem fra min strikke/kultur/nørdetur til Estland. Og sikke en tur! Den er arrangeret af Madam Munch, og det har hun gjort godt. Turen bliver gentaget til september, og der er få pladser tilbage.

Estland har en meget stor og levende strikkekultur, og jeg havde forberedt mig godt på turen. Jeg havde læst Nancy Bush bog om Haapsalu sjaler samt en stor bog om øen Muhu, hvor der er en fantastisk rigdom i folkedragten med både broderier, strikning og syning.

Vi var en broget flok på ialt 24 kvinder, jeg kendte kun to på forhånd. Vi mødtes i Kastrup i mandags og fløj til Tallinn. Den første aften præsenterede vi os for hinanden.

Der var mange håndarbejdslærere, men ellers var vi en blandet flok.

Bodil bad os om at prøve at blande os godt og grundigt, så man ikke satte sig ved siden af den samme hele ugen. Det lykkedes, og det var en succes, da vi fik snakket sammen på kryds og tværs.

Juni - fuld af gode oplevelser

Så er juni skudt igang, og jeg er på vej til Estland. Jeg skal på kultur/strikke/workshop tur, og jeg glæder mig! Jeg rejser med Christunte på en tur arrangeret af Madam Munch, og jeg skal nok skrive meget mere om den i næste uge.

Claus har fået fornøjelsen af at være hjemme, han skal arbejde. Jeg ville gerne have haft ham med, men selvom han synes historien og kulturen bag strikningen er interessant, tror jeg alligevel, at han ville kede sig. Men han har da efterhånden sparet en del goodwill op, først er jeg på weekend på Læsø, og nu denne tur. Samt ikke at forglemme, at jeg også skal til Firenze til september, så der må snart være noget ekstra bare for ham (og måske hans datter). Vi må se, om vi kan få arrangeret en ekstra skitur el. lign. for dem.

I går var vi på skovtur sammen med nogle venner, vejret var dejligt, og vi camperede bag Hørsholm Kirke. Det bliver let overdådigt, når alle har en ret med til et fælles picnicbord.

En succes, som tåler gentagelse.