Så har jeg haft sidste arbejdsdag, og den gik godt. Jeg fik sagt godt nytår og på gensyn til mine gode kolleger. Det er bestemt dem, der er med til at gøre det sjovt at gå på arbejde. Nu har jeg så orlov i 3 måneder, det er altså længe, og jeg glæder mig til at være sammen med Claus og Louise i så lang tid. Jeg glæder mig også til de mange oplevelser og indtryk.
Vi tog over på Caspers institution og drak eftermiddagskaffe med ham. Der var en enkelt julegave med, som han blev meget begejstret for. Han var også vældig glad for at se os, men har nok ikke forståelse for baggrunden for besøget. Selvom han formodentlig kommer til at savne os og weekendturene, får han en del besøg, hvilket glæder os meget. Men når vi kommer hjem, skal han selvfølgelig hjem i den første weekend, det er muligt.
Ellers er forberedelserne til turen i fuld gang. Claus har hentet visa og valuta. Jeg har hentet medicin og støttestrømper. Så nu skal vi snart samle sammen og pakke. Jeg mangler dog lige at sy lidt først, men det når jeg nok.
I morgen skal vi lave dessert til nytårsaften, hvor vi skal være sammen med nogle gode venner. I år bliver vi ikke så mange, som vi plejer, desværre, men sådan bliver det i år, og vi skal nok få en hyggelig aften alligevel. Vi får forrygende mad, sublim vin og ren hygge, så det er en aften, vi ser frem til.
3 kommentarer:
Det må være så stort den rejse i skal ud på - det har jeg aldrig prøvet og jeg er sikker på at der bliver passet godt på Casper og at det nok skal gå. Jeg vil benytte lejligheden til at ønske dig og dine et lykkebringende Nytår og man kan vel sige at du springer lige ud i det :-)
Tak Marianne. Jeg håber også, I får et godt nytår, og at det lykkes os at mødes i 2009.
Lisbeth, jeg häber at i nyder denne festlige aften og kommer rigtig godt over i det nye är, som bringer jer en af de helt store oplevelse. Det er jeg sikker pä at i vil nyde.
Godt nytär lider det i allefald HÖJT herfra.
Send en kommentar