Vi var til fødselsdag i fredags. Sammen med de 9.995 andre mennesker! Vi stod som sild i tønde, godt klemte, men det var sjovt. Der var en rigtig god stemning, og heldigvis er balkonen højt oppe, så man havde en chance for at se lidt.
Livgarden og garderhusarerne så vi kun via kameraet, for der var godt nok for mange foran os.
Vi ankom kl. 10.30 og ventede så til kl. 12, men vi fik set bilerne komme fra Fredensborg, og en bus med nogle af gæsterne kørte også lige forbi os.Da dronningen og prinsen var kørt i kareten (hvilket vi altså overhovedet ikke så), gik vi over i St. Kongensgade, hvor vi spiste frokost. Efter frokosten gik vi tilbage til Amalienborg, da turens oprindelige formål var at se Frederik d. 8's palæ. Vi kom lige ind, og det er altså et besøg værd. Hvor er det bare nogle smukke rum, og spændende kunst. Der var mange detaljer, som kunne tåle nærmere eftersyn, bl. a. er farverne til både vægge og lofte valgt meget utraditionelt, men resultatet er overmåde smukt. Mine to favoritter er trapperummet med Olafur Eliassons væglamper samt spejlsalen med de smukkeste blomster indgraveret i spejlene. Det kan ikke beskrives, det skal opleves. Hvis jeg kunne finde tid, kunne jeg godt se det igen.Herefter var alle godt brugte, så vi gik tilbage til Østerport, tog toget hjem, og var ret færdige. Det havde så heller ikke ligefrem hjulpet på trætheden, at jeg havde været oppe fra kl. 3.15.... Meget tidligt oppe. Forklaringen er selvfølgelig en vagt med arbejde indlagt. Nå, jeg har fået sovet ud i weekenden, så nu er vi klar til næste uge.
søndag den 18. april 2010
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
Sikke en spændende oplevelse du må have haft! Jeg kunne også godt tænke mig at se Frederik d. 8's palæ - har kun set billeder i avisen, der var helt utroligt smukke.
Det lyder som en skøn dag! Det er altid så hyggeligt at vinke til dronningen....
Send en kommentar