fredag den 22. januar 2010

Acapulco

Hvad havde vi egentlig forventet? Et slags Amerikansk Mallorca? En ruin af nogle gamle hoteller, som turister med respekt for sig selv havde forladt for længe siden? Jeg havde ikke et klart billede, men nu har jeg!Det er såmænd en by på 2 mill. indbyggere, som lever udmærket af turisme. Halvdelen, de bedre stillede, bor på havsiden af bjergene, og resten på bagsiden. Faktisk er det en positiv oplevelse, som vi fik efter at være gået i land, og mere eller mindre på må og få at have valgt en byrundtur på ca. 4 timer. Selvfølgelig gør det tingene nemmere, når de lokale taler et fremragende engelsk. Louise huskede med gru usikkerheden med en yderst begrænset kommunikation med en chauffør i det sydlige Vietnam. Vi fik vist nogle flotte udsigter over byen, bugterne og den sydlige pynt med lufthavnen i horisonten. Der er også en del berømte villaer, som div. celebrities har beboet, ovenstående Elizabeth Tailor. Selvfølgelig skulle vi til sidst til den eneste egentlige attraktion på land: Cliffdivers, dvs. en flok tåber - eller desperados, som hopper ud fra ca. 35 meter højde og ned en kløft, hvor havet kun er 6 meter dybt. Efter disse ophidsende erfaringer tilbage til skibet til sen frokost, og stille plejen af de noget solplagede ældre kroppe. Louise? - Nå, ja, efter 2 dage ligner hun de lokale i hudfarve!

Ingen kommentarer: