Sprøjt og haler

Man tager vist ikke til San Diego første gang uden at besøge Sea World. Det er dels en zoologisk have med fokus på havdyr, og dels en forlystelsespark med kørende forlystelser ala Bon Bonland og Djurs Sommerland hjemme i Danmark. Nu har vi også været der, men det var altså ikke helt den oplevelse, som vi havde regnet med. For det første har vi vænnet os til i Europa, at forlystelsesparker har én pris, og når den er betalt, så er resten for det meste inkluderet. Sådan er det ikke i Sea World. Vi betalte $ 200 (godt 1.000 DKK) for at komme ind 3 personer, og det er da OK, hvis det var en gennemsigtig pris. Men efter adgang var der alle de ekstra ting, som vi havde hørt om hjemmefra, og de kumme såmænd godt lægge op til $ 130 oven i per oplevelse.
For det andet: Selvom det er vinter også her, og derfor lavsæson og færre shows, var der gevaldigt rod i annoncerede tider, og det tidspunkt, hvor de faktisk blev afviklet.
Nå, der var en del gode oplevelser, og "Killer whale showet" med spækhuggeren Shamu er helt klart i en klasse for sig. Sea World i Miami har også et "Killer whale show", men dette er klasser bedre. Der er 3 meget flotte dyr, som har et fantastisk samspil med trænerne. Det er meget rørende, og meget flot. Selvfølgelig sørger man også for, at de 16 første rækker på opvisningsbanen bliver rigtig grundig våde. Det er vildt professionelt, spiller på følelserne over for Amerikanske styrker og deres pårørende, og bygger bro tilbage til "Free Willy". De anvender på genial vis nogle mobile skærme, som snart danner én skærm, snart er flere selvstændige med relevant visning af information.Det var også en stor oplevelse for Louise og Lisbeth at klappe en delfin, ganske vist uautoriseret, for det var der også en tillægs pris for.Hvad vi også vil huske, er de frække havmåger, som fløj ned på bordet i caféen og stjal direkte fra tallerkenen mens man forsøgte at spise.Endelig fik vi også styr på forskellene ml. sæler, Californiske søløver og pelssæler, det havde vi undret os over siden New Zealand. Søløverne er i øvrigt bare en art of en pelssæl, mens de sæler, som vi kender fra bl.a. Grønland, er i familie, men udmærker sig med stivere luffer og ingen ører.
Det blev en god dag i Sea World, og vi er nok også bare blaserte fra andre mere velfungerende parker, f.eks. Disneyland, Tivoli i København, Taronga Zoo i Sidney, Bon Bonland (det havde jeg ikke troet for 10 år siden), Night zoo i Singapore og til sidst et lille, men rigtig godt museum: National Aqaurium of New Zealand i Napier.