Kjolerne, skovsneglene og hendes fjerdragt

Rækkefølgen er ikke rigtig, men det er vist den kunstneriske frihed, som skribenten har! Endnu en spændende dag, og faktisk den sidste hele i San Diego.Det er længe siden, at jeg lovede Louise, at vi skulle forsøge at finde en erstatning til "amerikanerkjolen", når vi endelig kom til US igen. Det startede for 4 år siden i New York, hvor vi naturligvis også var i Macy's, altså det rigtige stormagasin på Broadway ikke langt fra Empire State building. Louise havde trukket sin mor hen til et stativ med svulstige festkjoler, og fortalt, at sådan en havde hun altid ønsket sig! Hvad har Disney-channel og anden kultur forurening ikke medført? Det var ikke lige på mors agenda at købe kjole til Louise, men så var far jo heldigvis med, og han havde ikke hørt mors nej. Det er ganske enkelt ikke muligt at købe sådanne rober i Danmark, som det åbenbart er rimeligt normalt at gøre her. Udvalget var stort og størrelserne mange. Jeg husker at den vist var lidt dyr i NY, men det var alle pengene værd. Og, i modsætning til forventningen, blev den faktisk brugt godt og grundigt inden den blev for lille.
Nu var chancen der for at finde en erstatning! Vi startede derfor dagen med at køre downtown i San Diego og fandt den mall, hvor den lokale Macy's ligger. Vi er stadig tidligt oppe, og kl. 10 om morgenen var selv ikke medarbejderne på plads i butikken. Så blev der prøvet, og her er så et væsentligt større antal billeder, end normalt af en enkelt hændelse, men det skal altså med... Det er ikke det samme udvalg af kvalitetskjoler, som NY butikken havde, men til gengæld var de billige - helt ned til 125 DKK for en kjole. Der blev prøvet igennem, og mor var nu også helt med på idéen.
Efter denne succes var det så tid til mors tøjkøb. Det afbildes ikke endnu, hvis nogensinde. Jeg kan kun sige, at Lisbeth følte, at hun havde fået en fjerdragt! Det var også kun under betydeligt pres, at hun købte tøjet. Nu må vi se, om det overlever turen rundt til Miami...
Hvad var så det med skovsnegle? Jo, på New Zealands kyster så vi mange pelssæler, og når man så dem på afstand, lignede de skovsnegle i sandet. Disse dyr har jo ofte nemt ved at skaffe sig føden, så der er også tid til at dovne på kysten efter jagt, og i den stilling ligner de altså deres meget mindre synsfæller. Vi havde læst i vores Top 10 guide (købt i Kastrup lufthavn) over San Diego, at der er en tidligere børnestrand i La Jolla nord for San Diego, hvor specielt sælerne har slået sig ned. Det lød jo spændende, og det var vi sandelig ikke alene om at synes! Der var sort af mennesker, som skulle hen og kigge. Der var også de sædvanlige idioter, som mente, at de godt kunne gå inden for afspærringen, men det er vel ikke noget nyt?Nå, de havde det godt - sælerne altså - og så kiggede vi altså lidt på det... Og mens vi husker det: Der var også egern på skrænterne, som styrtede rundt. Der var naturligvis også pelikaner, som virkelig bidrager til underholdningen. Det må være verdens mest dovne fugl!La Jolla, jo, det er det lokale velhaver kvarter. Det er her Ferrari, Bentley og Masserati forhandlerne ligger, og hvor en konebil er en Lexus. Vi fandt naturligvis også en American Apparel, som netop havde stumper, som Louise lige manglede i sin garderobe. Nu var det ikke billigt længere....
Eftermiddagen blev så tidspunktet, hvor Louise endelig kunne bade i hotellets pool. Den er naturligvis dejligt opvarmet, så der var masser af børn. Det var værre med de voksne, som sad pakket ind i håndklæder på kanten og frøs. Louise fik snakket lidt med nogle andre børn i pool'en, så det var da indsatsen værd.
Vi sluttede dagen med en tur til Mission Valley center, som var endnu et indkøbskvarter, hvor jeg ikke skal afsløre, hvad vi gik efter, samt endelig med lidt sushi. Faktisk en bedre sushi, end hvad vi havde forventet. Jeg frygtede jo, at den Californiske indflydelse med alt for meget mayonnaise ville ødelægge oplevelsen, men det var nu rigtig godt!