Capo san Lucas hedder byen på den sydligste spids af Baja California. Man lever af turister, og lige nu er det primært krydstogt passagerer, og det er endda færre, end hvad man bryder sig om at tale om. Der er ikke nogen tilstrækkelig stor havn for et skib som Constellation, så det er nødvendigt med små både, tendere, som sejler frem og tilbage i et væk. Det er dog OK organiseret, og man kaldes frem i hold, som på ca. 1½ time bringer dem i land, som gerne vil i land.
Her er det sædvanlige leben på land, hvor alle mulige og til tider umulige ting faldbydes. Det er lidt belastende, når man for 50-tyvende gang tilbydes glass-bottom-snorkling-beach-whale-watching-orwhateveryourheartmightdesire!
Vi gik på indkøb med det samme, og det endte med en fødselsdagsgave til Lisbeth, som hun vist ikke havde regnet med. Og efter lidt frokost, var det tid til dagens udflugt: Whale watching fra catameran. Det startede ikke godt - båden var ½ time forsinket. OK, vi er i Mexico, og det kan da godt være, at det er mere reglen end normen. Catameran er jo et vidt begreb, og det viste sig at være en færge type fartøj med plads til ca. 300 personer, som der ellers var fuldt hus. Hmm, skuffelsen lurede...
Efter en ½ times sejlads i adstadigt tempo, fik vi øje på det første blåst i horisonten. Stadig tog man det gevaldigt med ro. Underligt, er de ikke vant til at hvalerne er kort oppe, og derefter neden i 20-30 minutter? Næ, det var de ikke - da vi nåede frem til stedet, var der også et nyt hold hvaler klar, som man kunne betragte og nyde lidt hale. Ikke noget high-tech med hydrofoner og snak ml. skibene om tidsplan og sidste observation. Nå, det gik da udmærket. Men ikke det store, der var tilsyneladende flere små flokke med unger, som ikke er så regelmæssige, som pukkelhvaler ved Grønland. Dette var også pukkelhvaler, bare i langt større tal.
Pludselig startede showet, og det vist en grad, så selv skipper og besætning blev imponererede. En af de yngre hvaler sprang op af vandet, drejede godt en kvart omgang og hamrede ned i søen igen. Næste gang et andet dyr, som sprang op tæt ved siden af flokken, som gav noget basken med halerne.
På denne måde fulgtes vi med den lille flok i godt en ½ time på en stille sydvestlig kurs langt kysten, og det blev til adskillige hop ud af vandet og en masse basken med luffer.
En helt fantastisk oplevelse! Vi får nok på et tidspunkt lagt et klip på YouTube, men det kommer nok til at vente til det ikke er satellittid længere.... I mellemtiden må I nyde stilbillederne.
Capo san Lucas hedder byen på den sydligste spids af Baja California. Man lever af turister, og lige nu er det primært krydstogt passagerer, og det er endda færre, end hvad man bryder sig om at tale om. Der er ikke nogen tilstrækkelig stor havn for et skib som Constellation, så det er nødvendigt med små både, tendere, som sejler frem og tilbage i et væk. Det er dog OK organiseret, og man kaldes frem i hold, som på ca. 1½ time bringer dem i land, som gerne vil i land.
Her er det sædvanlige leben på land, hvor alle mulige og til tider umulige ting faldbydes. Det er lidt belastende, når man for 50-tyvende gang tilbydes glass-bottom-snorkling-beach-whale-watching-orwhateveryourheartmightdesire!
Vi gik på indkøb med det samme, og det endte med en fødselsdagsgave til Lisbeth, som hun vist ikke havde regnet med. Og efter lidt frokost, var det tid til dagens udflugt: Whale watching fra catameran. Det startede ikke godt - båden var ½ time forsinket. OK, vi er i Mexico, og det kan da godt være, at det er mere reglen end normen. Catameran er jo et vidt begreb, og det viste sig at være en færge type fartøj med plads til ca. 300 personer, som der ellers var fuldt hus. Hmm, skuffelsen lurede...
Efter en ½ times sejlads i adstadigt tempo, fik vi øje på det første blåst i horisonten. Stadig tog man det gevaldigt med ro. Underligt, er de ikke vant til at hvalerne er kort oppe, og derefter neden i 20-30 minutter? Næ, det var de ikke - da vi nåede frem til stedet, var der også et nyt hold hvaler klar, som man kunne betragte og nyde lidt hale. Ikke noget high-tech med hydrofoner og snak ml. skibene om tidsplan og sidste observation. Nå, det gik da udmærket. Men ikke det store, der var tilsyneladende flere små flokke med unger, som ikke er så regelmæssige, som pukkelhvaler ved Grønland. Dette var også pukkelhvaler, bare i langt større tal.
Pludselig startede showet, og det vist en grad, så selv skipper og besætning blev imponererede. En af de yngre hvaler sprang op af vandet, drejede godt en kvart omgang og hamrede ned i søen igen. Næste gang et andet dyr, som sprang op tæt ved siden af flokken, som gav noget basken med halerne.
På denne måde fulgtes vi med den lille flok i godt en ½ time på en stille sydvestlig kurs langt kysten, og det blev til adskillige hop ud af vandet og en masse basken med luffer. 
En helt fantastisk oplevelse! Vi får nok på et tidspunkt lagt et klip på YouTube, men det kommer nok til at vente til det ikke er satellittid længere.... I mellemtiden må I nyde stilbillederne.
1 kommentar:
Fantastisk! Flotte billeder, selv om det er still-billeder.
Send en kommentar