Glenlivet og Osprey Center

I dag kørte vi mod Dufftown, til Glenlivets distilleri. Det er nærmest en lille landsby med mange bygninger.

Det blev grundlagt i 1826 og opnåede hurtigt stor popularitet. I 1976 blev distilleriet opkøbt af en canadier, og i 2001 blev de så opkøbt af Pernod-Ricard gruppen, som faktisk ejer de fleste distillerier i Skotland i dag. Det var selvfølgelig ikke så morsomt for Skotland, at de ikke ejer de lokale producenter. Til gengæld fik de en kilde til finansiering af en kæmpe udvidelse, så de i dag er verdens og US største leverandør af whisky. Der var gratis rundtur hver 20. min, og da der var mange besøgende, både tyskere, hollændere og sågar spanier, var der omkring 10-15 personer pr gruppe.

Det var en glimrende gennemgang af whisky brygning, og da det er fjerde gang, vi er på en sådan rundtur, begynder vi at kunne huske processen. Men det er stadig sjovt. Til slut kunne man smage en whisky, og der kunne man vælge mellem deres almindelige 12 årige, en 15 årig og en 18 årig. Jeg tog den gamle, og Claus tog så den 15 årige, så kunne vi da sammenligne de to. Der var faktisk forskel, og meget typisk os, kunne vi bedst lide den 15 årige. Den 12 årige har vi derhjemme, og det har været Claus' yndlingswhisky i en del år. Vi endte i shoppen, hvor vi fik købt lidt gaver mm.

Herefter kørte vi forbi et Ospreycenter, der ligger lige ved Boat of Garden i kanten af naturreservatet Cairngorm. En Osprey er en fiskeørn, der er en større ørn, ca 55-60 cm i længden og har et vingefang på 145-175 cm. De har været uddøde i ca 40 år her i Skotland, men i 1959 kom de tilbage, og bestanden er nu på omkring 130 par i Skotland. De er monogame og bliver i sit territorie hele livet. Årets kuld har to unger, som vi kunne se fra centrets udsigtspost. Det er en rigtig godt center med store kikkerter, der står til fri afbenyttelse. Desuden er der kamera på deres rede, så man kunne se reden tæt på på monitorer. Reden ligger så langt fra centret, at kikkerterne var yderst relevante.

Man kunne kun lige skimte fuglene uden kikkerterne. Vi så ikke forældrefuglene, som nok var ude at fiske.

Vi bor i et lille feriecenter, der ligger meget tæt på Aviemore. På de omkringliggende græsarealer bor der rigtig mange kaniner. Vi så dem første gang, da vi kom tilbage efter Runrigkoncerten. Klokken var jo blevet omkring 2 om natten, så der var temmelig fredeligt, og der var derfor kommet rigtig mange kaniner ud af deres huler.

Faktisk var der så mange, at jeg var bange for, at vi kørte nogle over, men det undgik vi da heldigvis. Vi har haft stor glæde af at se på dem, når vi er gået ned til byen for at spise aftensmad.

De er nu ret sky, så det er mest deres hvide rumper, man ser.

I går, da vi kørte tur, kom der en rød hjort springende ud fra krattet og lige over vejen lige foran os. Det er svært at sige, hvem der blev mest forskrækket. Hjorten stoppede op og kiggede lige på os, inden den forsvandt med lynets hast. Ellers har vi ikke set så mange dyr her, nok fordi det har været ret befærdede stier, vi har gået på. Her er rigtig mange mennesker for tiden, helt klart højsæson, men det har nu ikke generet os.

Det har været en rigtig dejlig tur, selvom vi har savnet vores datter, som vi jo plejer at dele disse oplevelser med. Det har været dejligt at se billeder af hende på facebook, hvor det lader til, at hun har nogle gode oplevelser derovre. Vi har ikke snakket med hende endnu, da internettet her er for langsomt til Skype, men det når vi i den kommende weekend.