Nej, hvor har vi været flittige i dag. Først gik vi 5.6 km rundt om Loch an Eilein, som ligger lige syd for Aviemore og
Coylumbridge. Den ligger inde i en estate, som har endnu et navn, som vi ikke fatter udtalen af. Det er naturligvis fordi det gæliske sprog var hovedsproget, da de fleste steder blev navngivet. Gælisk er også centralt for den Skotske selvstændighedsbevægelse. Gælisk er i familie med Keltisk, som tales i Irland. Den oprindelige befolkning, Picterne, Kelterne og Venderne, I ved: "Kong Christian...", vandrede ind i Europa fra øst og regnes som slaviske folkestammer. Det er således ikke så underligt, at deres sprog, altså Gælisk, forekommer fuldstændig uforståeligt for os danske af Germansk herkomst og sprogstamme. Tilbage til Loch an Eilein, som betyder øen i søen. Området viste sig at være meget friseret med en velordnet og betalbar parkeringsplads, hvor man samtidig fik udleveret et nydeligt kort over områdets vandre-, cykel- og rideture.
Det er utrolig befriende, at man kan gå ture uden at blive plaget af fluer, knoter og myg! Til gengæld fik vi da regntøjet af og på flere gange på de 1 1/2 time, som turen tog. Det er nu engang spillereglerne her.
Efter en hurtig frokost på en cafe i Aviemore kom vi til dagens hovedbegivenhed: Strathspey Steam Railway og eftermiddagens afgang kl. 2:45 til Broomhill via Boat of Garden og retur. Det lyder pompøst, men det er bestemt ikke nogen lang tur.
Faktisk kæmper de for at få den forlænget til Grantown on Spey, måske fordi det viste sig, at det først er der, man virkelig kan tale om whisky? Det er blot 7 km. Vi havde naturligvis bestilt første klasse og Afternoon tea!
Det er længe siden, man havde fat i sådan en tyk, papbillet sidste gang. Som husker jeg, at de blev klippet/stemplet på vej ind og ud af S-tog.
Det er sikkert resterne af en stor industrination, som får både Britter og Skotter til at være så begejstrede for gamle jernbaner og damplokomotiver.
Man skal huske at lukke den kolde damp ud, ellers går sikkerhedsventilen:
Det er rigtig stenkuld, som der skovles rigtig meget af, og det er tungt arbejde, kan man se! Det er vist også svært at få fat i, men markedet må være stort med alle de veteranjernbaner.
Det er sjovt for en nørd som mig. Og der er en masse små børn, som bliver vældig snavsede af at besøge "driver" and "engineer" på deres otiums arbejdsplads.
Som sagt var det ikke en lang tur, så vi var tilbage halv fem. Så var der lige tid til en køretur op mod Moray shire, hvor vi fik os nogle storslåede udsigter ud over højlandet over trægrænsen:
I morgen gør vi som Skotterne: Ser på vejret, før vi beslutter, hvad dagen skal stå på!
1 kommentar:
Jeg er i min barndom hjernevasket til at elske damplokomotiver, så det gør jeg.
NØJ for en skøn tur I har haft! De der stive pap-billetter kan jeg også godt huske.....
Send en kommentar