Runrigs 40 års jubilæumskoncert

Grunden til vi er taget til Skotland er faktisk, at vi gerne ville til Runrigs 40 års koncert lige nord for Inverness lørdag d. 10. august. Runrig er et skotsk band, der blev dannet for 40 år siden på Isle of Skye, og de har igennem årene opnået stor popularitet specielt i Danmark, Tyskland og selvfølgelig Skotland.

De spiller flere koncerter årligt i Danmark, og har været faste deltagere på Tønder festivallen. Jeg lærte dem først at kende for ca. 6 år siden, faktisk i forbindelse med vores første tur til Skotland. De spiller folk/rock, og er supergode, også selvom de efterhånden er noget oppe i årene. Der har været meget lidt udskiftning i bandet i løbet af årene, de nyest er keyboardspilleren Brian (som også er den yngste) og sangeren, den canadiske Bruce Guthroe, som har været forsanger i 15 år. Bruce erstattede Donnie Munroe, som blev politiker. En politiker, der arbejder indædt for det gæliske sprog og for Skotlands uafhængighed. Vi har været til deres koncerter før, både i Danmark, og sidste august i Inverness. Deres musik er utrolig god, medrivende og glad. Men der er kæmpestor forskel på de danske koncerter og de skotske. I Danmark er publikum for at sige det mildt midaldrende, og det er hyggeligt at være til koncerterne, nogle synger med og alle klapper pænt, men det er så som så med hop, råb og hujen.... I modsætning til Skotland, hvor publikum er meget mere blandet i alder, både unge og ældre. Alle synger, hopper, hujer og jubler her, så stemningen er nærmest kogende. Derfor så vi meget frem til deres jubilæumskoncert, som vi forudså ville blive en stor, stor fest.

Og det blev det!

Koncerten blev holdt på Black Isle Showground på Muir of the Ord, lige nord for Inverness. Festen startede faktisk fredag, hvor de første campister kom til campingpladsen i forbindelse med festpladsen. Campingpladserne blev forøvrigt meget hurtigt udsolgt, og der var planlagt en fest fredag aften, en Ceilidh, som er en gælisk tradition, hvor alle synger, spiller og danser den halve nat.

Koncertpladsen blev åbnet allerede kl. 15.30 lørdag, og vi var der kl. 17, da vi forudså et mindre trafikkaos. Det var helt fint, vi kom i god tid, for så kunne vi gå lidt rundt, spise et par burgere og drikke lidt øl. Der var forskellige opvarmningsbands, som var mere eller mindre gode. Vi fandt et godt sted at stå omkring kl. 18, kunne heldigvis sætte os på vores regnslag, så vi ikke blev alt for trætte i benene, men fra kl. 19 stod vi op indtil koncerten var færdig kl. 23...

Runrig kom på scenen kl. 20, og så spillede de for fuldt drøn i tre timer, det var den skønneste fest, man kan tænke sig, åh det var godt. Vi stod som sild i tønde, men pyt, stemningen var høj, alle sang, hoppede og klappede. Vi var mange der, nok omkring 35.000, der var mindst tre gange så mange mennesker bag os, som mellem os og scenen. Det var kun lidt irriterende, når der var nogle, der masede sig ind og ud, men ellers var alle tolerante og glade. Der var forskellige gæster, bl. a. selvfølgelig deres gamle forsanger, Donnie Munroe, som sang tre sange, den sidste på gælisk. Det var simpelthen så fedt....

Deres afskedsnummer er altid Loch Lomond, hvor alle synger med og klapper, så stemningsfyldt. Midt under Loch Lomond blev den kvinde, der stod lige foran mig dårlig, så jeg hørte ikke hele nummeret, da jeg pludselig blev noget optaget af at finde ud af, hvad der var galt. Hun besvimede, formodentlig af varme og af at stå op så længe, men kom hurtig til sig selv igen, og fik det helt godt til sidst. Hendes mand støttede hende heldigvis, så hun faldt ikke, hvilket heller ikke havde været muligt, da vi stod så tæt, men det var da en forskrækkelse for hendes børn. Heldigvis fik hun det hurtigt meget bedre.

Da koncerten var slut, skulle vi så hjem. Det gik hurtigt tilbage til bilerne, og vi fandt da vores bil relativt hurtigt, men så gik alt i stå. Halvanden time tog det at komme ud fra parkeringspladsen, så klokken var 2 inden vi var i Aviemore, hvor vores hotel ligger. Heldigvis skulle vi ikke noget søndag, så vi sov længe og dalrede bare lidt rundt i byen.

Men koncerten var en kæmpeoplevelse, lige så stort, som vi havde håbet. Jeg glæder mig til den kommer på DVD, så vi kan genopleve den. Det var skønt, og jeg er bare fan af det band.