Så er vi hjemme igen. Efter en dejlig smuttur til London. Louise fik udvidet sin horisont, da vi boede på et stort hotel med mange forskellige nationaliteter. Der var arabere med partisantørklæder, masser af kvinder med hijab (tørklæde ned over skuldrene) og mange kvinder med burka (heldragt både med og uden slør for øjnene). Louise har ikke før lagt mærke til kvinder med burka, så hun var noget overrasket og spurgte da også, hvorfor de gik sådan klædt. Det medførte en længere samtale om forskellige religioner og deres menneske/kvindesyn. Lørdag var der indisk bryllup på hotellet, så der var også utallige sariklædte kvinder. Det var spændende at sidde i foyeren og studere personerne, der gik forbi.
Vores sidste dag i London, som kun var en halv dag blev brugt på Regent Street. Vi fik købt en kjole til festen senere på året. Kjolen var til Louise. Og mens far og datter gik i Hamleys, gik jeg i Liberty, hvor jeg så en masse lækkert garn og ligeså meget flot stof, men jeg købte intet, for lageret trænger til at blive nedbragt en smule...
Jeg fik også monteret Louises bluse, den har været sen at strikke, men den er blevet rigtig flot.
Faktaboks:
Garn: Silkelin fra Garn
Pinde: 2½ aero (havde ikke træpinde i den længde), rundpind 40 cm
Mønster: Annette Danielsen "Snoning", ændringer: Strikket str. lille, men brugt mellems længder.
Hot or not: Hot, hun har haft den på i dag.
5 kommentarer:
Hej jeg fandt lige din blog via et link fra Laila - Strikkefeber.
Sikke en flot bluse din datter har fået. Og så er det jo dejlig når de vil bruge det man strikker.
Jeg skal ligge have kigget mig list mere omkring her, for det ser spændende ud.
Smuk bluse, det har du bare gjort rigtigt godt.
Men det der med at strikke pä synäle, det gör jeg altsä ikke!
Laila
Nej, det tager frygtelig lang tid, at strikke på pind 2½, men jeg har altid holdt af det. Når jeg bliver for utålmodig, må jeg enten sy noget, eller strikke på tykkere pinde.
Tak for de pæne ord, og jo, det er en stor glæde, at min datter vil bruge tingene.
Hvor er den flot og den passer hende som "fod i en hose" fantastisk...
Hvor er det dejligt at læse om jeres tur til London, når man nu selv havde valgt Verona.
Jeg bliver stadig overrasket over at Louise nu går i 5. klasse, jeg syntes næsten at hun startede i skolen sidste år - men det kan jo ikke passe.
Jeg er også begyndt at strikke efter at have købt garn på Internettet - men jeg er altså ikke så god til at følge opskriften - så den bliver justeret til en helt anden trøje.
Send en kommentar