Skotland fortsat

Sidste beretning fra ferien i Skotland:

Efter de tre nætter i Inverness kørte vi nordpå. Vi ville gerne opleve nord- og vestkysten, som vi havde fået fortalt, er utrolig smukke. På vejen kørte vi forbi Canonry Point for at se, om der var delfiner, det var der ikke, æv. Turen nordpå var ikke præget af de store naturoplevelser. Hede og store vidder med masser af får og noget kvæg. Vi endte i Thurso, som er noget af en udørk, så er det sagt. Deres pub serverer de mest afskyelige sandwich, de kan ikke anbefales. Vi forsøgte at finde et B&B uden held. De fleste B&B har kun dobbeltværelser, og vi havde brug for en opredning til datteren, så vi endte på en noget tvivlsom kro. Men vi kunne da sove der, og der var en badeværelse, så det var helt ok. Vi kørte så tur i området og kom forbi Castletown, der har haft en stor skiferindustri med skiferminer. Der er lavet en interessant tur nede ved havnen med skilte, der fortæller om skiferindustrien (flagstone).

Herefter kørte vi til Dunnet Head, som er det nordligste punkt i Storbritannien. Der står et fyrtårn fra 1832 i 130 m's højde. Herfra kunne vi se Orkneyøerne og kyststrækningen vestpå, meget flot.

Næste morgen kørte vi, noget radbrækkede, videre vestpå. Det var til gengæld en smuk tur. Vi kørte gennem Bettyhill og Tongue, videre langs med Loch Eriboll. Ved Loch Eriboll kom vi forbi et hus, hvor der var keramikskulpturer udenfor. Lidt længere fremme stoppede vi ved et Tea-room, hvor der hang reklamer for de lokale kunstnere, og ophavsmanden til keramikskulpturerne er dansk. Hun hedder Lotte Glob, er datter af den hedengangne professor P.V. Glob, og har bosat sig i Skotland. Søren Ryge har lavet et interessant TV-portræt af hende, som jeg havde fået refereret af en kollega.

Fra Loch Eriboll kom vi til Durness, hvor der var Highlands Gathering. Vi havde ikke tid til at stoppe der, men pga denne fest, var færgen til Cape Wrath indstillet. Vi ville ellers gerne have været ude på Cape Wrath, som er Skotlands nordvestligste punkt, men det blev ikke denne gang.

Herefter gik turen ned langs vestkysten, som er præcis så flot og storslået, som vi havde fået fortalt.

Ved Inverpolly natur reservat kørte vi mod øst, tværs over landet for at komme over mod Inverness. Vi gjorde holdt ved Falls of Shin, hvor vi så laksen springe op ad et vandfald, flot.

I Tain fandt vi et glimrende hotel, hvor vi overnattede. Næste dag kørte vi langs Loch Ness i dalstrøget The Great Glen for at komme til Fort William.

Her mødte vi nogle venner, som vi skulle tilbringe resten af ferien med.

Næste dag tog vi tovbanen op på Ben Nevis, som er Storbritanniens højeste bjerg (1343 m). Der var en dejlig udsigt, og vi så en masse bindegale folk, der kørte ned af bjerget på mountainbikes.

Herefter gik vi en længere tur i Glen Nevis, hvor der er "a light walk" ifølge Lonely Planet Guidebogen til et vandfald. Hmm, det light'e må gå på at det ikke er nødvendigt med reb og andet bjergbestiger udstyr, for der var ikke meget light over den klatretur. I starten af turen var der et skilt, der advarede om, at det kunne være farligt, der sker dødsulykker, og man anbefalede fornuftigt fodtøj. En af vennerne gled da også, men var meget heldig, så hun slap med en brækket arm. Fort William har en glimrende skadestue, omend der var temmelig travlt denne søndag.

Men vandfaldet var da flot, selvom det kun var halvdelen af selskabet, der så det.

Næste dag tog vi "Hogwartsekspressen " fra Fort William til Mallaig. Det er en tur, som kun kan anbefales. Det ene flotte landskab efter det andet gled forbi vores store øjne. Vi så også den 21 buer akvadukt, som er brugt i Potterfilmene, en stor oplevelse.

Fra Mallaig sejlede vi til Isle of Skye, og så var det slut med varmen. Vi havde ikke regn, men der var temmelig køligt på Skye, bl.a. pga havgus.

På Isle og Skye boede vi i Portree, som er den største by på øen, 2500 indbyggere.

Vi havde to overnatninger der, så vi udvalgte at se Tallisker destilleri samt Dunvegan Castle. Tallisker whisky er en Islay whisky, byggen er røget med tørv, hvilket giver en meget karakterisk smag, herlig. Efter Tallisker kørte vi til Denvegan Castle. På turen var vi så heldige at se en kongeørn, stort.

Her er haven den mest bemærkelsesværdige. Meget velholdt med en masse buske og blomster. Slottet har været ejet og beboet af familien MacLeod i 800 år. Det nuværende overhovede er den 30. "chief".

Vi nåede herefter kun en lille tur nordpå fra Portree, hvor landskabet er basalt/lava og meget anderledes fra resten af øen.

Om aftenen var vi til Ceilidh, som er en aften med sækkepibemusik, violin, harpespil, sang og dans. Det var unge, der optrådte. De var gode, og det var dejligt at se, at de gæliske traditioner bliver videreført af ungdommen.

Næste dag kørte vi fra Isle of Skye til Ullapool. Det er den smukkeste strækning, vi har kørt i Skotland. Det ene postkort lignende landskab efter det andet afløste hinanden.

I Ullapool var vores reservation gået helt galt, så vi stod uden hotel. 8 mennesker er ikke så let at få anbragt, og alt i byen var optaget, så vi delte os. De 5, der skulle være længere tid i Skotland blev i Ullapool, og fandt et værelse 5 km nord for byen. Vi kørte til Inverness, hvor vi blev indlogeret på det hotel, vi havde reserveret til dagen efter. Vi skulle tilbage til Inverness, fordi vi skulle til tattoo torsdag aften, inden vi tog hjem fredag. Derved fik vi en ekstra dag i Inverness, og hvad skulle den så bruges til? Vi spurgte vores datter, som var blevet slæbt en del rundt i manegen, og hun foretrak at forsøge at finde de føromtalte delfiner....

Så vi kørte for tredje gang til Canonry Point, og minsanten der var bid...

Vi så mange delfiner og sæler, herligt. Delfinerne fulgte et stort containerskib, og kunne tydeligt lide at svømme foran skibet. De sprang op foran skibet, herligt at se.

Herefter blev det til lidt shopping i Inverness før tattooet om aftenen. Det var en sjov oplevelse. Men Inverness tattoo kan absolut ikke sammenlignes med Edinburgh Military Tattoo, som jeg må opleve en anden gang.

Fredag kørte vi mod Edinburgh for at fange et fly hjem. En meget oplevelsesrig og dejlig ferie var slut. Det er bestemt ikke sidste gang, jeg er i Skotland, og jeg ved allerede, hvad jeg vil tilbage til.

Det var underligt at komme tilbage til Danmark, hvor det tydeligt var sommer. Folk var letpåklædte, brune og afslappede. Vi kom noget afblegede, med lange bukser og vandresko/støvler på. Men nu er regnen da også kommet til Danmark, så vi tænker på spejderne med medfølelse.