tirsdag den 23. september 2008

Besøg

I går var jeg så heldig at få besøg af Laila. Vi havde en rigtig hyggelig dag, hvor vi først osede i Lyngby, før sofaen trak os ned til strikning, snak og kaffe. Heldigvis for vores pengepung var den ene strikkebutik i Lyngby lukket, der var ellers noget garn, cashmere med silke, som så meget interessant ud. Det må prøves en anden gang.
Laila er i gang med Geilsk overslynglen, den ser meget lækker ud, jeg er helt fristet til at prøve. Men jeg er blevet begavet med en spændende strikkebog, hvor der er indtil flere opskrifter, jeg må lave først. Jeg har altså mange ønskeprojekter på bedding, sjaler, bluser, strømper mm. Så egentlig har jeg slet ikke tid til andet end strikning. Nå, det går jo nok. Jeg er halvvejs på 2. strømpe til Louise, Cable rib socks, som sportstrømper, og på 1. ærme på vinterkjolen, så det går relativt hurtigt.
Jeg har også et par UFO'er, som kunne trænge til lidt opmærksomhed, men de er ligesom ikke så lokkende, så det kræver lidt fokusering.
Laila havde også lækker chokolade med til familien, men en god fordeling. 2 stk til Claus og resten til Louise og mig, det glæder vi os til.
En rigtig hyggelig dag, som forhåbentlig kan gentages så snart muligheden er der.
Tak for besøget Laila, og god tur hjem.

1 kommentar:

Laila: sagde ...

Selv tak Lisbeth. Det var rigtigt dejligt oppe hos jer!