Så ankom lidt af det bestilte garn, og det er godt nok lækkert. Jeg har købt det lysebrune bundt på Etsy (farligt sted), det grønne og det blå garn er fra http://www.poshyarn.co.uk/. Meget lækkert garn som ender med at blive sjaler, tror jeg lige nu. Det er første gang, jeg køber hos Posh yarn, men jeg blev altså lokket af den lave pundkurs. Nu venter jeg så spændt på Cascade.
Vores roser skyder som besatte, så jeg planlægger at skære dem ned her i påsken.
Ellers er jeg da godt nok kommet tilbage på job. Havde en travl vagt i går, så dagen i dag er sumpet væk i solen. Har lige haft overskud til at vaske for at kunne udnytte det dejlige solskinsvejr til at tørre tøjet.
Casper er hjemme på påskeferie, og der var en lille overraskelse. En fødselsdagsgave fra mormor og fra os, så nu har han fået to lækre bluser.
Claus er utrolig flittig i haven med at rense ukrudt mellem fliserne, et hårdt, langsommeligt og kedeligt arbejde, men det bliver rigtig pænt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar