Louvre - Masser af mennesker og kultur

Det var dog ganske overvældende. Vi vidste at Musée du Louvre er stort og det er overvældende at se og være der blandt så mange mennesker, men det var selv på en stille dag en særdeles overvældende oplevelse.Først mødte vi ovenstående syn på vej gennem Jardin des Halles. Vi var startet på dagen til fods, det var jo gået så godt i går, så kunne vi også klare det i dag! Vi havde fået det råd at købe/bestille billetter til Louve på forhånd, og det var godt. Faktisk kunne vi afhente billetterne i en Virgin megastore, som ligger i samme kompleks, som både museet og den direkte indgang fra metroen. Klik på overskriften for at se steder, hvor man kan købe billetter på forhånd. Det gik så hurtigt med at komme ind i museet, at vi faktisk ikke fik skaffet os et ordenligt kort - det var dumt. Når så den fine indgang for kortholdere ligger længst muligt væk fra "Italiensk renaissance", som vi jo nødvendigvis måtte starte med, så fik vi set utrolig meget andet på vejen derover! Vi så også inspiration til en masse mere patchwork, som gulvet ovenfor antyder. Det påstås at der er 30.000 genstande på museet, og det passer såmænd nok... Hvad nok også passer - og som man vist glemmer, når British Museum skældes ud - så har man på Louve masser af kunstgenstande, som vist ikke kan være erhvervet helt efter nutidige standarder for fri handel med kunst- og kulturgenstande. Der er hele templer fra Mesopotamien og Egypten, imponerende, men lidt forstemmende. Mens Lisbeth så skældte mig ud for ikke at have min forberedelse til dette besøg på plads, så vi fik altså set en hel del mere, end vi typisk ellers ville have set.Vi ville f.eks. ikke have set, at der udstilles en dansk elefantorden, som Louis d. 15. fik tildelt, men vist glemte at aflevere, som det er skik og brug nu. Den var udstillet sammen med Napoleon d. 1.'s krone. Det var i øvrigt yderst begrænset, hvad der udstilledes af kronjuveler, mon man er bange for monarkisterne? Det var en stor oplevelse af se denne manfoldighed af ting og sager, men hvor var der dog mange mennesker! Heldigvis er vi i træning fra Kina! Det endte naturligvis med, at vi nåede frem til Leonardo da Vincis "Monna Lisa", eller La Joconde, som hun rettelig hedder. Det var næsten et antiklimaks - et lille mørkt malleri bag tykt glas på sin egen væg og en kødrand af måbende tilskuere. Begrænset med lys og svært at komme hen til. Godt, at vi havde set så meget af det øvrige musseums storhed!


Vi kom ud, og kom op til Boulevard Hausemann, hvor Lisbeth havde udset sig nogle butikker, som var et besøg værd. Det var ikke Printemps eller Gallerie Lafayette, som ligger som store øer, som det tager for evigt at gå uden om.Vi var trætte, måske også fordi vi havde stået mere, end vi har gjort tidligere på turen. Det var godt at komme tilbage til Les Halles og den lokale café, og slubre en fadøl i sig. Nu skal der hviles inden vi skal spise til almindelig Paris tid, dvs. efter 20:00!