Køreteknisk kursus

Claus har snakket om det i 25 år. Og det er jo egentlig også rigtig nok - vi kan alle have brug for at forberede os til de uventede situationer i trafikken. Det er bedre, at det er en gummikegle, som bliver kørt ned, end et barn, som tilfældigvis fulgte efter bolden ud fra fortorvet. Nogen gange skal man bare have et ekstra lille spark for at få det gjort. Det kom i torsdags, hvor nogle venner sagde: Der er plads på FDM kørekurset i Tune på søndag, var det ikke noget for jer? Claus har prøvet det før, men det står nok ikke lige helt friskt i erindringen. Det er 30 år siden... Lisbeth har da kørt rigtig meget gennem tiden, men hvor er grænsen egentlig? Hvad kan og skal man gøre, når bilen skrider på glat vej? Eller måske rettere: Hvad kan man forsøge at gøre, for det er bestemt ikke sikkert, at det lykkes.

Vi har begge haft kørekort i rigtig mange år, faktisk over 30. Er det en god ting? Tja, reflekserne er nok nogenlunde stadig væk. Ikke som en 20 åring, men så er erfaringen og evnen til at forudse farlige situationer forhåbentlig bedre. Til gengæld er der virkelig sket noget med bilerne. Det ved vi selvfølgelig godt i teorien, men har vi i praksis afprøvet det? Da vi i sin tid fik undervisning, var der ikke noget, der hed ABS og ESP. Den gang var det god latin ikke at styre og bremse samtidig, og vi fik også syn for sagn. Nu er bare lidt nyere biler udstyret med i hvert fald ABS, som hjælper med at afbøde overbremsning og nedsætte udskridning ved bremsning i kurver. ESP er så skridtet videre, hvor bilen hjælpes til at undgå udskridninger på grund af hjul, som enten kører hurtigere eller langsommere, end de 3 andre. Så god latin har ændret sig, men det er stadig nødvendigt at øve sig på at få det bedste ud af sin bil og situationen.

Lad os sige det med det samme: Det er grænseoverskridende at kaste bilen ind i kurver og på glatte baner, hvor man ved, at det går "galt". Men det gode er, at "galt" ikke får ubehagelige eller måske endda fatale følger for os selv eller dem, som vi tilfældigvis møder. Vi fik prøvet bremsning og udskridninger på glatbane, bremsning og undvigemanøvrer på tør bane, og set en masse skrækhistorier. Det rigtig gode var, at vi fik øvet os på at reducere følgerne, når det uventede sker. Altså barnet fra siden, eller lastbilen, som bakker ud. Det ændrer ikke på, at alle gamle regler om forsigtighed i trafikken skal overholdes, men det uventede kan nu engang ikke forudsiges. Vi fik grundig information undervejs om, at nu bremsede du, så du kun krøllede en enkelt skærm, eller nu fik du nok en airbag i hovedet, men kunne selv gå ud af bilen. Altså en indgangsvinkel, der siger: Du er ikke en helt, det er stadig voldsomt farligt, og følgerne kan måske kun reduceres, men ikke altid afbødes.

Vi er langt fra verdensmestre efterfølgende, men vi ved lidt mere om, hvad vi skal bestræbe os på. Det kan anbefales, og så er det da også skægt!