Fredag eftermiddag/aften var vi til dessertkursus hos Markus Grigo. Det var som altid rigtig sjovt og lærerigt, og kalorieholdigt. Jeg samler 11-12 personer en gang om året til kursus, hvor vi så lærer at lave forskellige desserter. Í fredags lavede vi: rødvinsmarinerede ananas, ananastærter og Peach Melba, derudover lavede vi tre slags creme Brulée, florentinerkager samt Pecan Pies, uhm. Da vi smagte på det hele, var vi nærmest i sukkerchok bagefter. Det er altid en dejlig oplevelse, og kan klart anbefales andre. Hvis der er nogle, der har lyst til at prøve, har Markus en hjemmeside: http://www.grigo.dk/, hvor man kan læse mere. Det var mit 10. kursus, men det 11. jeg har arrangeret, så det er en tilbagevendende begivenhed. Det er ikke de samme deltagere, der er altid nye med, men der er en del gengangere.
Louise har holdt weekend hos en skoleveninde, de har fejret Halloween, set "Vild med dans" og slappet godt af. Hun er først blevet hentet til morgen, for jeg havde inviteret Claus i byen i aftes. Vi var på 1.th, som er en supergod restaurant, der ligger i Herluf Trollesgade. Det er gourmetmad på højeste niveau, god vin, fantastisk betjening og en rigtig dejlig oplevelse.
I eftermiddag skal vi til fødselsdag hos nogle venner, så det har da været en weekend i kaloriernes tegn. Gulerødderne må findes frem i morgen, så skal det være grøntsagernes uge. For i næste weekend holder vi fødselsdag for venner og familie, men mere om det senere.
Dette er ved at udvikle sig til en weekend blog, men hverdagen går hurtigt og uden de store begivenheder at berette om.
Jeg har fået færdiggjort Louises muffedisser/pulsvarmere.
Faktaboks:
Garn: Alpakka fra Garnstudio, perler fra Louises lager
Mønster: Dortheivalos samt en bog om muffedisser, købt i Grønland.
Pinde: Dominopinde 2½ i bøgetræ, ok, men ikke så lækre som Harmony
Hot or not: Hot, barnet har brugt dem.
5 kommentarer:
Tak!
Tillykke til Tigerdyret, ham legebaret som vist ikke bliver ældre...
Laila
Øh - jeg håber, at Du mener, at jeg forbliver et legebarn....?
ja, jeg mener positivt... ;o)
Pyha! Jeg blev helt bekymret! Nu har jeg det bedre 8-)
Send en kommentar