Slut på orlov!

Så starter jeg på arbejde i morgen, og min orlov er slut, så det er naturligt med en lille opsummering. Det har været så godt at have orlov. Vores tur har helt levet op til de forventninger, vi havde på forhånd. Det har bragt stressniveauet helt i bund, og vi har haft nogle rigtig gode oplevelser sammen. Der har været en ro, som vi ikke har i hverdagen, hvilket f.eks. har bevirket, at Louise har opdaget glæden ved at forsvinde ind i en bog. Hun har læst rigtig meget, og det har været en god oplevelse. Hun har læst bind 2 og 3 i "Det gyldne kompas", Anne Franks dagbog samt tre andre, jeg ikke lige kender. Desuden har hun fået lavet en masse matematik samt allervigtigst fået en tro på, at hun kan forstå engelsk. Det har været en stor oplevelse for os at se hende gro på den måde.

De to elementer i vores tur med først rundtur på New Zealand og derefter krydstogt i Asien har været meget forskellige. At rejse rundt på New Zealand er fuldstændig uproblematisk og nemt. En utrolig positiv oplevelse, da vi har mødt så mange venlige og åbne personer. Det fungerede perfekt med B&B, hvor 90 % af værterne har været fantastiske.

Det var så min første gang i Asien, og det var netop så fremmedartet og eksotisk, som jeg havde forestillet mig. Men overhovedet ikke grænseoverskridende, da vi boede på krydstogtsskibet, som er fuldstændig amerikansk i sin struktur. Det var spændende at sammenligne landene, og vi har helt klart lyst til at vende tilbage til f.eks. Vietnam en anden gang.

Strikkemæssigt nåede jeg også en del. Jeg var så heldig, at Claus kørte alle 8000 km, så jeg havde rigtig meget strikketid, jubii. Vi hørte Harry Potter lydbøger, 3 - 7, og det var en stor succes. Det er nogle fantastiske indspilninger, og det giver noget helt specielt at høre dem i en køre. Man kommer virkelig ind i universet, så det var helt trist, da vi var færdige. Det fjernede kedsomheden ved at sidde så meget i bilen, og faktisk hørte vi også lidt nogle aftener, det var ren hygge.

Men for at remse strikketøjet op, så strikkede jeg først et par strømper til Louise:

Faktaboks:

Garn: On-line Bambus købt hos Markno.

Mønster: Klassiske ribsocks

Pinde: Bambus 2½, ikke så lækre som mine Knit-picks Harmony

Hot or not: Tja, Louise kan godt lide dem. Jeg er ikke så begejstret for garn med bambus, det er ikke smidigt nok.

Derefter strikkede jeg en bluse med flæsekrave til Louise i Silkbloom, den er vist på bloggen tidligere.

Så blev jeg færdig med min første FLS:

Faktaboks:

Garn: Supersoft fra Marianne Svit, superlækkert garn, det kunne nemt blive mit yndlingsgarn.

Mønster: February Lady Sweater fra Ravelry, men som sweater ikke cardigan

Pinde: Knit-picks nr. 3, dejlige pinde.

Hot or not: Hot-hot, den er bare så dejlig at have på.

Herefter strikkede jeg et asymmetrisk sjal:

Faktaboks:

Garn: Supreme Possum Merino købt i Christchurch, superblødt og lunt, rigtig lækkert garn. Jeg brugte 150 g. http://www.merinopossum.co.nz/

Mønster: Spiral Rebula, dejligt lille sjal.

Pinde: Knit-picks nr. 5, igen gode pinde, selvom jeg egentlig foretrækker 2½-3.

Hot or not: Hot, blev brugt en del på krydstogtsskibet.

Jeg hæklede også et tørklæde til Louise:

Faktaboks:

Garn: New Zealand Uld/Mohair 10 ply, Ashford, blødt og lækkert.

Mønster: Queen Annes Lace, Ravelry.

Hot or not: Hmmm, Louise har ikke brugt det endnu, så måske ikke så hot.

Til slut startede jeg på et par sokker, som jeg har færdiggjort herhjemme:

Faktaboks:

Garn: Opal, Harry Potter - Tonks, købt hos Markno

Mønster: Jaywalker, Ravelry

Pinde: Harmony 2½, mine yndlings strømpepinde.

Hot or not: Hot, Louise har brugt dem et par gange.

Efter vi er kommet hjem, har jeg også lige strikket en poncho til Louise:

Faktaboks:

Garn: Artesano Hummingbird Alpaca, dejligt blødt. Omkring 200 g.

Mønster: Poncho á la Rabens Saloner efter inspiration fra http://www.slagtenhelligko.dk/

Pinde: Harmony nr. 5, lidt for tykke til min smag, men ellers ok.

Hot or not: Det kan ikke afgøres endnu.

På min sidste dag som overskudsmor har jeg bagt boller til Louise og en klassekammerat, som hentede Duplotoget fra loftet, hvorefter de byggede togbaner i hele gangen.

Jeg fik også pakke fra "Operation Påskeglæde", de sødeste filtede får, som jeg blev i rigtig godt humør af at se på. Tak til mette fra www.metteogfrank.dk/mettes
Jeg fik pakket og sendt mit bidrag til "Operation Påskeglæde", den er sendt til Jylland, og jeg håber, den vækker glæde. Så det har været en produktiv og hyggelig dag. Nu starter jeg så igen i morgen, og jeg glæder mig til at komme igang igen. Men det har været en fantastisk pause i en travl hverdag.

Finale i Shanghai

Det var vores sidste dag i Shanghai, og i Asien for den sags skyld også. Vi havde planlagt en kortere dag, end gårsdagens odyssé. Det meste af formiddagen gik også med at sikre elektronisk check-in på vores fly hjem, og ikke mindst at få boarding passes printet ud. Erfaringerne fra Sydney og Auckland motiverede os til at nedsætte stressen i lufthavnen mest muligt.

Afsted gik det så ved middagstid til Fang Bang Road, som ud over et antal butikker af turistmæssig interesse, også indeholder Shanghai's "City Temple" og en 500 år gammel Kinesisk have. Dagen i forvejen havde jeg talt med nogle andre cruisegæster, som ikke kunne finde "City Temple", hvilket jeg ikke kunne hjælpe dem med. Det viste sig, at vi havde stået lige ved siden af! Kinesiske skriftstegn berøver os nogen gange overblikket. Vel inde i dette tempel, som er baseret på den Kinesiske filosof Kung Futzes tankegang, fik Lisbeth straks problemer med den massive afbrænding af røgelse. Smog'en i byen er rigtig slem, det bliver ikke bedre med røgelsen oveni! Det er en speciel oplevelse at gå igennem sådan et tempel. Vi havde jo vænnet os til de buddistiske templer, som stort set kun havde en figur, men her var der masser af "statuer" af gamle generaler, ministre, etc. Horder af kinesere væltede ind i templet denne søndag formiddag, og specielt de gamle kvinder var enormt masende og skubbende. Kinesere er ikke uforskammede, men de har ikke de vesterlandske skikke med at sige pænt undskyld og undgår bestemt heller ikke at gå ind foran en person. Jeg tror, at det var de færreste, som rent faktisk vidste, hvem de enkelte figurer forestillede. De holdt blot nogle røgelsespinde op mellem samlede, flade hænder, vuggede nogle gange, sagde "Gung Gung", og var straks videre til næste figur. Hastværket skyldes måske, at der var rigtig mange figurer, som således trængte til tilbedelse? Et helt fantastisk inferno af larm og lugte!

Disse 2 figurer var åbenbart meget centrale. De forestillede en gammel minister for økonomi (!) og en general. Til venstre i billedet ses slags pyramide, hvor der er vist et detalje billede nedenfor.
Her ses en detalje af omtalte pyramide. Alle lag var udstyret med ens små, gyldne figurer. Eneste forskel var de indlagte sedler med - for os - uforstålige kinesiske tegn. Vi kom straks til at tænke på reolerne fra det Budistiske tempel i Hong Kong, men her var nok mere tale om individuelle bønner eller en afdøds navn.
Videre gik det til den gamle have, som lå bag templet. Det var en fantastisk oplevelse at gå igennem denne have, som adskilte sig meget fra vores tidligere erfaringer med Japanske havekunst. Her var forrevne sten langt mere i centrum, og den Japanske hamoni manglende.
Masser af Kinesere var også på søndagstur her, og som så mange andre steder, blev vi også kontakte af de andre besøgende, som dels fandt vores lyshårede børn enormt spændende, og dels bare ville praktisere nogle af deres engelsk kundskaber. For Bo og Kirsten, som var i Kina i 1991, var dette en meget stor forandring. Den tidligere lukkethed var stort set væk, og specielt de unge hungrede efter kontakt udadtil.

Ungerne syntes, at denne have var "vildt opreklameret", og da det var over frokost, og blodsukkeret var lavt, gik vi videre for at finde et passende spisested. Efter frokost var planen, at vi skulle forsøge os med de manglende indkøb. Vi startede med at lede efter silkebutikker, som vi dagen i forvejen havde fået at vide, var til stede i dette område. Det var svært, men en turist information var så venlig at skrive en seddel med, hvad vi skulle lede efter, eller måske nærmere spørge en forbipasserende. Skæbnen ville, at da vi havde opgivet, og ledte efter et kaffehus, passerede vi et skilt, som jeg i øjenkrogen så indeholdt de latinske bogstaver "silke". Da jeg drejede mig efter skiltet, kunne jeg for første gang genkende de kinesiske skrifttegn, som turistguiden havde skrevet på vores seddel. Så vi fik købt en smule silke, men udvalget var meget lille, og priserne næsten som herhjemme. Vi fik også købt lidt færdigt tøj til Louise.

Vi forlod området sidst på eftermiddagen, og gik mod Nord for at komme op til The Bund, som vi burde se inden vi forlod byen.
Shanghai er en kæmpe byggeplads, og vi måtte springe for livet for at komme op på promenaden langs The Bund. Det er en lang række gamle huse, som stammer fra tiden efter 2. opiumskrig, og som var centrum for den blomstrende handel med Kina. Nedenstående vanvittige skilt stod på en restaurant på denne promenade, og var nok det bedste eksempel på Kinesernes vanskeligheder med at håndtere engelsk.
Vi var stadig ikke så langt fra ækvator, så det blev voldsom hurtigt mørkt. Børnene var trætte, så vi besluttede at tage over til det kæmpe indkøbscenter, som vi havde besøgt dagen i forvejen for at spise på en af de utallige restauranter. Det lå lige på den anden side af floden ved tårnet med de 2 kugler.


Det lykkedes os at finde og fortælle 2 taxier, hvor vi ville hen, dette skønt vi kun havde et kort, og derfor kun et sted, hvor det stod med både latinske og kinesiske bogstaver. Vi var ved at blive hajer til at begå os i Kina!

Tilbage i rimelig tid på hotellet var det tid for at pakke, så vi kunne være med vores habengut i de tilgængelige kufferter, og vel at mærke undgå, at ingen kufferter kom over 32 kg, og at sikre, at så få kom over 23 kg, som muligt. Dette uden nogen fornuftig vægt... Men det lykkedes nogenlunde. Så vi kunne betale os fra overvægten og skulle ikke til at pakke om i lufthavnen.

Brystbilleder i Shanghai

Shanghai - jamen, vi oplevede byen, som vi forestiller os at en bonderøv, som kom til storbyen for første gang, ville gøre det. Det er virkelig en by med fuld kraft frem. Der er stadig få af de gamle cykler og trækvogne til dagrenovation, men der er også de mest imponerende byggerier og deri indkøbscentre af dimensioner, som vi slet ikke kender til. Ovenfor er blot udsigten fra vore lejlighed på 33. etage. Den er mod nord op mod floden og med den gamle bydel i baggrunden.Her er byen, hvor ethvert tænkeligt designer mærke skal være repræsenteret. Dette er Porsche repræsentationen, overfor var Maserati... Tidligere tiders masseproduktion og billige indkøbsmuligheder er vist mere eller mindre fortid i hvert på hovedstrøgene. Indbyggerne interesserer sig for mærkevarer, og dette i endnu højere grand, end det var tilfældet i Hong Kong.Det er stadig muligt at møde mere ydmyge gader, som ovenfor med vasketøjet uden for vinduet, eller i det nærmeste træ eller lygtepæl, men jeg tror ikke, at denne gade findes om 5 år. Hele byen virker som en byggeplads, ikke mindst, da de vil holde verdensudstilling i 2010, hvilket de fleste danskere vist har hørt om i forbindelse med Havfruens planlagte besøg i Shanghai. Vi var utrolig heldige, da vi valgte os en restaurant for frokost. Jeg valgte mere eller mindre på slump nogle retter, som efterhånden kom ind på vores bords roterende midtersektion. Det var fremragende tillavet og meget velsmagende. De unge medarbejdere har lært noget engelsk, og er specielt meget interesserede i at bruge deres kundskaber. Ellers går det udmærket med fingersprog. Et sted kom vi dog til kort. Vi havde kun vores hotels navn på en Voucher med latinske bogstaver. Det var ikke godt! Et godt råd til alle, som har til hensigt at komme til byen, og nå frem til slutdestinationen ved hjælp af en taxi: Få nogen til på forhånd at skrive adressen på kinesisk på et stykke papir. Eller hav i det mindste stedets telefonnummer på en seddel, så taxichaufføren kan ringe og få en nærmere forklaring. Der findes gratis turistkort, som har de fleste navne på både engelsk og kinesisk. Det er meget nyttigt, da det kan bruges til oversættelse. Ellers er byen enormt nem at gå rundt i. Der er masser af tosprogede gadeskilte, som giver en let oversigt - specielt, hvis man har et gadekort ved hånden. Vi nåede sent på eftermiddagen frem til en 500 år gammel have, som er omgivet af et indkøbskvarter i gammel stil. Desværre lukkede haven kl. 17, så vi må komme tilbage i morgen. Det virker også som om det er et godt indkøbssted for silke og lign., og det er jo ikke så ringe endda!Der er også ovenstående thehus, som efter sigende er 150 år gammelt. Vores egen Dronning, etc. har også besøgt dette sted - men nok ikke i det kaos af mennesker, som omgav det i dag, hvor vi besøgte det. Til sidste ovenviste skilt. Det er enormt sjovt at læse skilte - altså de engelsksprogede skilte - i Shanghai. Dels er der en masse stavefejl, mest fordi skiltemalerne ikke mestrer betydningen af de skilte, som de skriver. Andre skilte, som ovenviste, er morsomme og sikkert ordrette oversættelser af kinesiske betegnelser. Som denne "Printed by General Administration of Quality Supervision Inspection and Quarantine of the Peoples Republic of China". Er det ikke pragtfuldt?

Nu er vi også flade, faktisk slidt helt ned til brystbillede, af at vandre igennem byen. Alle andre sover trygt, og jeg trænger også....

Fast grund under fødderne

Så er det slut - altså sejleriet for denne gang. Vi er nu 31 grader mod nord, og da vi startede på 2 grader nord i Singapore, er det vel ikke så mærkeligt at vejret er helt og aldeles anderledes. Faktisk var der 3 graders frost til morgen her i Shanghai. Vi vågnede til en fantastisk skyline, hvor Cruise terminalen tilsyneladende ligger pladask midt i byen. Den ene side - mod Pudong - var den mest internationale skyline, som jeg nogensinde har set. Der ligger bl.a. to pænt store huse ved siden af hinanden, som er blandt de højeste i Asien: 430 og 465 meter. Den anden, hvor de gamle kvarterer ligger, er stadig kinesiske at se på. Nu venter vi så på at komme fra borde. Det er jo kineserne igen, som er flaskehalsen. For én gang skyld har vi været rigtig tidligt oppe: 6:00, de sidste ting skal proppes i rygsækkene, kufferterne er afhentede i går aftes. Det sidste bad, og en hurtig morgenmad i restauranten. Det er pudsigt nok hurtigere at spise i restauranten sådan en morgen i stedet for at bruge buffetrestauranten oppe på soldækket. Når vi kaldes i land, skal vi først igennem imigration endnu en gang, dernæst finde vores kufferter igen, og finde en minibus eller stor taxi, som kan køre os til vores bookede hotel. Det bliver spændende at se, hvordan infrastruktur fungerer i en bi af denne størrelse og med en så enorm vækst! Så er det planen, at vi skal finde silkemarkedet og kigge på lidt smykker. Der bliver forhåbentlig også tid til se lidt seværdigheder ud over skylines og nye huse...

Xiamen - talt kaos

Dette var sidste port-of-call inden Shanghai om to dage. Louise viste sig at være kommet lidt mere på højkant, end på den sidste dag i Hong Kong. Sært nok var proceduren for imigration helt anderledes her. Godt nok kom vi fra Hong Kong, som man åbenbart forsøger at holde meget adskilt. Skibet vidste, at denne havn ville blive et problem, så vi var advaret på forhånd. Man sendte folk i land 20-30 personer ad gangen efter nøje instrukser af de kinesiske imigrationsmyndigheder. Vi var naturligvis meget opmærksomme på ikke at fornærme nogen, så vi selv og børnene var i kort snor. I modsætning til Sanya viste personen i skranken sig så at være venlig og smilende, hvilket ikke bare var vores enkeltstående oplevelse. Xiamen har eksisteret siden år 1300, men fik en stor opblomstring, da 1. og 2. optiumskrig i første halvdel af 1.800 tallet medførte etablering af af handelsbyer langs kysten. På et tidspunkt omkring 1850 var der 11 konsulater fra lige så mange lande i byen, og det ses da også tydeligt på befolkningen, at de ankommende udlændige har lavet andet end at handle! I den indre by er der stadig mange gamle, statelige huse, som vidner om byens fortid. Med den baggrund er det pudsigt, at en flok lyse vesterlændige, som vi jo var, stadig kunne vække så meget opsigt. Der var ligefrem folk, som hentede deres børn og pegede os ud! Det er et utroligt syn at se den udvikling, som en by, som denne tilsyneladende oplever i disse år. Der var masser af nye mærkevare butikker af primært europæisk og amerikansk oprindelse, som lå side om side med traditionelle butikker med svalereder, etc. Vi fandt også små listige sidegader, som sikkert havde set sådan ud fra før Mao var knægt. Man kan spise på McDonald's og KFC, og man kan også spise maden fra den lille handlende, som har sin butik på et lille klapbord, og som serverer maden i en pandekage indpakket i lidt plastik. Vi fandt en lille restaurant i en sidegade, som udmærkede sig ved at have sin mad afbildet på nydelige plancher. Der var rent og pænt, hvilket ikke lige var gældende på alle spisesteder! (Gad vide, hvordan køkkenet så ud?) Vi pegede, og blev med fakter fortalt, hvad der var stærkt, og hvad der ikke var. Fint, og et glimrende måltid, som blev serveret inden for et par minutter! Så fortsatte vi ned af hovedstrøget, som åbenbart fornylig var blevet konverteret til gågade, hvilket blev håndhævet af utallige færdselsbetjente. Der var også nogle spændende lokale bagere, som udbød søde sager, som man kunne se, at de lavede i bagbutikken. Vi var på jagt et efter filial af Bank of China, som vi havde erfaret i Sanya var den eneste, som tillod hævning af penge på udenlandske kreditkort. Mærkeligt, men i denne by kunne de andre bankers ATM'er godt udbetale Yan på basis af vores MasterCard. Underligt, i et land, som Kina, hvor alt virkelig er reguleret! Udstyret med rigtige kinesiske penge gik vi så på indkøb. Det viste sig i det store og hele endnu engang at være spild af tid. Varerne var de sammen, som hjemme, bortset fra at store størrelse stort set ikke fandtes. Desuden var der ikke noget at spare! Surt for os, godt for vores europæiske konkurrenceevne! Det blev til et par småting i en Disney-butik, og så ellers tilbage til shuttlebussen. Det blev til en væsentlig længere tur, end vi ellers har haft i de andre byer, som skibet af besøgt.

Hong - regn, tåge og feber - Kong

Morgenen startede - som natten - med feber hos Louise. Der er vist en del syge ombord, som gladeligt hoster os i hovedet i elevatoren og andre steder, hvor man er tæt på folk. Det ligner med andre ord en virusinfektion. Tøserne blev hjemme sammen med Bo, mens vi andre tog på en tur til indbyggernes eget indkøbskvarter længere opppe på Kowloon. Det er sjovt, overvældende og meget larmende. Butikkerne har det med at klumpe sig sammen efter type, så f. eks. butikker med sportstøj ligger klumpet sammen. Der er dog en stor forskel fra vores tidligere oplevelser med Hong Kong: Nu er det mærkevarer, som er i butikkerne. I det store og hele er det samme priser, som vi har i Danmark. Vi har selvfølgelig checket vores camera indkøb, som vi foretog i Singapore, og sidstnævnte er stadig billigere end i Hong Kong.
Faktisk var vi en hel formiddag på indkøb uden at købe noget som helst! Ah, det er ikke helt rigtigt - kaffe blev det til på McCafé. MC er i øvrigt et nyttigt holdepunkt: Der kan man være nogenlunde sikker på at finde acceptable toiletter... Jeg forlod gruppen undervejs for at finde et aftrædelsesrum, gik ned i en undergrundsstation, men blev af en venlig betjent henvist til det tilsluttede indkøbscenter. Her lykkedes det mig først på 2. etage at finde... en MC, som havde et toilet. Ud kom jeg også let igen igennem en H&M butik, og befandt mig på en gade, som jeg ikke anede, hvor var. Jeg havde med andre ord drejet om flere hjørner, end jeg kunne huske. Hvad gør man så? Jo, jeg fandt undergrundsstationen igen, gik ned, og fulgte mit eget spor igen tilbage til den ned/opgang, som jeg oprindelig havde valgt. Det var bestemt ikke den hurtigste løsning, men det virkede! Tilbage ved frokosttid var pigerne friske nok til lidt mad, ikke mindst, da vi havde lovet en tur til en game-butik, som bestemt havde deres interesse. Det blev også til et par lidt billigere Nintendo DS-spil, dernæst tilbage igennem havneterminalen. Havneterminalen er et indkøbscenter i sig selv, væsentlig upgraderet fra jeg var her første gang for 29 år siden - underlig nok... Nu er det virkelig highclass mærkevarer, f.eks. er det en Chopard juvelérbutik, som vi ikke engang har set i Schweiz. Her lå også en række sportsbutikker, som Louise var en god tur inde i, og vi var tilbage på skibet i god tid til afgang kl. 16:30. Det er i øvrigt bemærkelsesværdigt, at kineserne nu er begyndt at interessere sig for sportsudøvelse for dem
selv. De er nok begyndt at have de samme livsstilrelaterede sygdomme, som vores verdensdel oplever. Det blev i øvrigt ikke afgang til tiden, en eller anden dame, som var ombord, men ikke kunne findes eller meldte sig, havde ikke afleveret sit pas igen, hvorfor HK Imigration ikke ville frigive skibet. Surt! Det støvregnede og disen hang over byen, da vi langt om længe kom afsted. På vej mod øst så vi endnu engang det flotteste rovfuglepar, som svævede over strædet på jagt efter fisk i vandet. Det er ufatteligt, at de fugle kan trives i et så menneskeskabt område - og at de får ro til det!

Hong Kong til fods

Da vi var ankommet til Hong Kong og nydt det spetakulære syn at sejle ind igennem havnen med Hong Kong Island om bagbord og Kowloon om styrbord, valgte vi at tage færgen over til Hong Kong Island for at følge en foreslået spadseretur til nogle seværdige steder. Det var helt rart at være kommet til et område, hvor vi langt lettere kunne forstå sproget, skiltene oftest også var på engelsk og befolkningen grundlæggende er trænet til at forstå udlændinge. Vi havde på forhånd læst, at her kunne man stort set klare sig med et kreditkort og måske nogle US$. Det er ikke rigtigt, vi mødte ikke nogen restauranter eller caféer, som tog kort, færgen og sporvognen kræver sedler og små butikker lige så. Det er nu ikke noget problem. I modsætning til Sanya, og sikkert Kina i al almindelighed, er der masser af ATM'er, som gladeligt modtager et Mastercard eller Visa. Færgen over strædet er en oplevelse i sig selv. Dels er der masser af andre små skibe og endda både, og dels får man et fint vue over skyline. Så begyndte vi at vandre, og fik hurtigt at føle, at Hong Kong er temmelig bakket selv nede i byen. Vi fik dog set den Anglikanske domkirke, nogle forlystelseskvarterer og et meget spændende buddistisk tempel. Dette tempel er centrum i en organisation, som varetager uddannelse, socialt arbejde, fritidsaktiviteter, sundhedstilbud, kultur og fritidstilbud. I templet var en kvalmende røg af røgelse. Ikke så mærkeligt, da loftet var dækket af spiraler ala dem, som vi bruger til at skræmme myg væk med. Masser af mennesker kom ind, købte eller tog nogle af de gratis røgelsespinde, og bad en hurtig bøn, og var afsted igen. Meget effektivt! Der var også et rum med nogle underlige skuffer. Hmm, der var også en prisliste. Efter nogen overvejelse gættede vi på, at det var skuffer for placering af efterladtes aske. Husk at buddister også brænder deres døde. Den hypotese blev bekræftet i rummet ved siden af, hvor skufferne var mindre fornemme, men til gengæld ofte udstyret med små billeder af gamle og ældre mennesker. Turen gik videre gennem et kvarter med smukke asiatiske antikviteter. Også nogle rigtig dyre af slagsen. En hest, som så ud til at være af elfenben, ca. 20 cm. lang og lidt højere, kostede den nette sum af 960.000 HK$, svarende til 770.000 DKK! Der er folk i HK og omegn, som har rigtig mange penge! Vi fortsatte ind i et kvarter med alle mulige tørrede fødevarer. Det dækkede fra fuglereder, over krybdyr på spyd og til tørrede tang, fisk og skaldyr. Det var tilsyneladende en meget givtig forretning, butikkerne var meget rene, der sad mennesker på stole, der omhyggeligt sorterede efter kvalitet og størrelse. Vi blev naturligvis frastødt af lugten, men det var tydeligt at kunderne var krævende og kritiske. De var så også ældre. Vi sluttede gåturen ved det gamle Western Market, som nu var omgjort til et lille varehus med stoffer af forskellig art. Så var det tid til at tage sporvognen tilbage til Central, hvor færgen kunne bringe os over til Kowloon. Om aftenen, kl. 20:00 og 20 minutter frem, er det lysshow på skyscrapers på Hong Kong island. Det er ganske flot, og er helt synkroniseret mellem hvert hus. Der indgår også laser og husenes interne belysning, som de på en eller anden måde har fået lov til at bruge. Vi gik rimelig tidlig i seng, meget trætte efter at have vandret rigeligt i dagens løb.