Thailand sådan bare lige

Nu kan vi sige, som så mange amerikanere har gjort det om Danmark: Nu har vi set Thailand! Det er selvføgelig noget vrøvl. Vi har skrabet i et lille bitte hjørne af Thailand, nemlig vejen til og fra Bangkok, lidt i centrum af samme, og ditto for Pattaya. Vi er kommet ind i marts, så vi kan sige med eftertryk: Øj, hvor er her varmt og fugtigt!

Vi blev hentet i bus mandag morgen, og kørt i 2½ time til centrum af Bangkok for at se lidt på "Declining Buddha", ned til floden for en frokost og tur op og ned af det centrale løb på en lidt større båd, end de utallige kano-typer med lastbilmotor, og endelig videre til Royal Palace. Det var hårdt, smukt, beskidt, skræmmende, fremmedartet, spændende, og krævede en masse forklaringer til ungerne efterfølgende. Det er slående, at Thailand ikke er et særlig gammelt land. Det fik først form på Rama den femtes tid (The King and I), og landet fik fred fra Burmeserne fra 1782 og fremefter. Vi var sent hjemme, så vi nåede ikke den formelle middag, men spiste i "Windjammer Café", som er åben fra 6:30 til kl. 23:00 stort set ud i en køre. Glimrende mad igen, denne gang med græsk tema.
Tirsdag havde vi besluttet, at vi skulle på en mindre udflugt til Pattaya. Vi valgte at tage en lokal taxi, hvor vi kunne få et fast afhentningstidspunkt. Selvfølgelig var det den samme chaffør, som blev og ventede. Der er jo ikke radioer og overordnet koordination. Byen var lige så grim og grum, som vi havde frygtet. Det er dog helt utroligt, at denne by besøges af overvejende midaldrene til ældre mænd, som ofte bliver fulgt af en lokalt udseende pige af væsentlig yngre herkomst. Der er naturligvis masser af piger - alle af Thai oprindelse, og de fleste med slukkede og tomme øjne. Det er et underligt samfund, som giver landbofamilierne så ringe vilkår, at deres døtre tvinges ud i prostitution, for at de kan hjælpe familien der hjemme på landet. Det er en rigtig dårlig løsning, det er som at fange en fisk til den fattige i stedet for at lære ham at fiske. Det står i i kontrast til at Thailand på mange andre områder klarer sig godt i Asien og har formået at skabe industri og beskæftigelse.

Vi afgik kl. 17 fra Laem Chabang, efter at skibets besætning havde forsøgt at samle alle pas igen, så pasmyndighederne kunne få tilfresstillet deres nygerrighed. Svært, når passagererne taler mindst 10 forskellige sprog, og ofte ikke særlig meget engelsk...