Vi var sejlet godt 500 km. mere mod nord i nattens løb. Endnu engang har vi undervurderet afstandene i Asien. Faktisk sejler skibet på store strækninger tæt på sin max fart. Nu er vi 16 grader nord og godt 100 øst. Det var mærkbart køligere, men det kan skyldes at Monsunen havde blæst hele natten med 10-15 knob, faktisk var det helt overskyet, og vi tænkte på, om vi skulle have en dag ala dagen i forvejen i Nha Trang. Vi skulle på strandtur, men det viste sig nu at være meget mere.
Den startede med 1½ times buskørsel bl.a. igennem Da Nang, som er Vietnams 4. største by efter Hanoi, Saigon og Haiphon, ca. 1½ million. Området har virkelig haft en omskiftelig tilværelse. Det var landets hovedstad frem til 1945, hvor man erklærede sig selvstændig fra Frankrig og have smidt de sidste japanere ud. Tidligere havde franskmændene bombarderet byen i 1856, da man var utilfreds med at vietnameserne generede de franske missionærer. Skibet var anløbet en havn langt væk fra byen og ude på en halvø, som dannede en lagune. I lagunen var der masser af fiske- og rejefarme, så vandudskiftningen må have været ganske stor. Havnen var virkelig et hul i jorden, der var kun en bro og en kran - og så selvfølgelig utrolige mængder af handlende, som havde sat deres bod op til glæde for dem selv og os.
På vej i bussen fik vi lige lidt indsigt i Vietnamesiske administrationsforhold: Midt på landevejen var der en politi kontrol, som resolut stoppede alle busser. Vores guide fortalte mens chaufføren var i forhør, at det var meget normalt, men at det som regel blev klaret med en mindre betaling under bordet. Chaufføren ville hurtigst muligt videre for ikke at få problemer med gæsterne, og politiet kunne få sig en lille biindtægt. Stor var opstandelsen, da der ikke blev betalt noget i dag! Nå, der var jo også masser af andre busser, som var passeret tidligere på dagen, så politiet havde måske fået dækket udgifterne nu? Videre gik det forbi rismarker,
vandbøfler, små søer med fisk og byer af varierende størrelse. Da Nang er storslået anlagt med brede boulevarder i den nyere bydel.
Det er pudsigt, når der stort set ikke er nogen privatbiler, men mængder af motorcykler. Cykler ses heller ikke, men det skyldes nok, at det er for varmt. De offentlige bygninger skiller sig ud fra anden bebyggelse i deres svulstighed.
Der er store bannere med diverse teksten, som naturligvis er uforstålige for os, og har heroiske statuer af eliteborgere og ditto soldater. Det vækker minder om Østeuropa fra før 1989, og vi kan ikke rigtig forhindre et lille smil. China Beach er et område, som amerikanerne så venligt reserverede til sig selv mens de hjalp vietnameserne. Bagved kysten lå en airbase, som nu naturligvis er overtaget af det vietnamesiske flyvevåben. Pudsigt nok har amerikanernes stednavne overlevet, men de er selvfølgelig salgbare. På China Beach ligger der nu bl.a. nogle hoteller, som primært retter sig mod udlændinge. Her kommer bl.a. russere, koreanere og japanere. Sidste færrest, nok fordi de ikke er så populære endnu.
Vi besøgte et glimrende af slagsen med et fornemt poolområde og en kridhvid strand. Der var den dag store flotte bølger med kraftig understrøm, så badning var henvist til poolen, men pyt.
Solen brød igennem, da vi kom til hotellet, så vi fik os alle lidt for meget sol den dag. Utroligt, at vi ikke bliver klogere!
Efter frokost og masser af svømning kørte vi tilbage til skibet - og fik os en god lur på vejen, dog afbrudt af et besøg ved Marbelmountain:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar