Idéen om at vi går frivilligt og stadig fremstår rige er fuldstændig ufattelig for kineserne. 
Nørdede, som vi var, fik vi sat et fixpunkt på GPS'en, så vi vidste, hvor langt der var tilbage, når tiden nærmede sig afgang. Det var 14:00 i dag - der er meget langt til næste havn, som er Hong Kong: 421 sømil svarende til 780 km. Af skæbnens tilfældighed fandt vi hurtigt det lokale marked. Og her kommer refence rammen ind. Hvis vi nu kom direkte fra Københavns eller Aucklands nydelige supermarkeder, så var dette marked et ganske forfærdeligt syn. Nu vil skæbnen, at det sidste marked, som vi har kigget nærmere på, faktisk ligger i Sihanoukville i Cambodia. Så var dette marked faktisk helt fantastisk velordnet, udstyret med nydelige fødevarer, og nærmest lækkert! 
Kødet er stadig alt for fedt, men til gengæld fremgår det, at man er begyndt at spise langt mere kød end for blot 10 år siden. 
Det er stadig lokal skik at sidde på bordet, når varerne skal falbydes til kunderne, men fisken og kødet skæres da i det mindste ikke ud på betongulvet! 
Det var dog temmelig hårdt for pigerne, at se bure med kyllinger og duer, som blev solgt, vi så også de samme bure være tomme senere på dagen...
Som nævnt tidligere kan disse markeder måske sammenlignes med "brædtet" i enhver Grønlandsk by med respekt for sig selv. Det er faktisk et meget vanskeligt spørgsmål, som jeg har tumlet med. For det første er det langt koldere i Grønland, så holdbarheden er nok større. Omvendt sker slagtningen oftest direkte på Brædtet, hvilket ikke just er noget lækkert syn. Efter en del overvejelse tror jeg, at mit udgangspunkt for vurdering er meget forskellig mellem disse to steder. På Brædtet har jeg købt til min egen husholdning, mens det ikke var den måde, som jeg kiggede på markedet i Sanya.
Videre gik det, og byen blev mere vestlig.
Faktisk så vestlig, at der også dukkede en McDonalds op. Meget heldigt, da vi manglede et tissehus og noget kaffe. Det blev besværligt. Nok er vi privatøkonomisk orienteret, meeeen, så heller ikke mere. Man tager ikke hverken creditcard eller US$, men kun Yuan. Dem havde vi ikke nogen af. Hvad gør man så? - jo, man begiver sig til banken. Dem er der masser af: Bygningsbanken, landbrugsbanken, etc. etc., men snydt igen: De tager da heller ikke kort, og veksling kan man kun, hvis man har et pas med sig, og ikke den paskopi, som vi var udstyret med (vores pas var afleverede ved paskontrollen). Sådanne regler skal man ikke engang tænke på at bøje! Der er kun én bank, som udbetaler fra creditcard, og det er "Bank of China", så det gik over stok og sten, mens bakken stod og ventede i MC, for at finde en sådan filial med en autoriseret ATM. Meget svedige lykkedes det endelig at få sig en kop ordentlig US kaffe!
Efter nogle småindkøb og lidt turist fnidder vendte vi hovedet mod skibet for ikke at bliver agterudsejlet. Det gik helt fredeligt, og samlet fik vi vel gået 5-6 km. Tilbage på skibet blev vi registreret igen, og skibet kunne afgå endnu en gang fantastisk præcist. Mens vi blev presset ud fra kajen af sidepropellerne, kunne vi så undrende se til at Emigration holdt afmeldings parade på kajen. Efter denne gerning marcherede de så ind i den til lejligheden medbragte bus med bemalingen: "Sanya Imigration, China" - vi er vel uniformerede!
Tilbage på skibet tog vi os endnu et forsøg på skibets klatrevæg, hvor det her er Louise, som er i gang. Det er sjovt og rigtig hårdt 
Ingen kommentarer:
Send en kommentar