Faktisk var vi en hel formiddag på indkøb uden at købe noget som helst! Ah, det er ikke helt rigtigt - kaffe blev det til på McCafé. MC er i øvrigt et nyttigt holdepunkt: Der kan man være nogenlunde sikker på at finde acceptable toiletter... Jeg forlod gruppen undervejs for at finde et aftrædelsesrum, gik ned i en undergrundsstation, men blev af en venlig betjent henvist til det tilsluttede indkøbscenter. Her lykkedes det mig først på 2. etage at finde... en MC, som havde et toilet. Ud kom jeg også let igen igennem en H&M butik, og befandt mig på en gade, som jeg ikke anede, hvor var. Jeg havde med andre ord drejet om flere hjørner, end jeg kunne huske. Hvad gør man så? Jo, jeg fandt undergrundsstationen igen, gik ned, og fulgte mit eget spor igen tilbage til den ned/opgang, som jeg oprindelig havde valgt. Det var bestemt ikke den hurtigste løsning, men det virkede! Tilbage ved frokosttid var pigerne friske nok til lidt mad, ikke mindst, da vi havde lovet en tur til en game-butik, som bestemt havde deres interesse. Det blev også til et par lidt billigere Nintendo DS-spil, dernæst tilbage igennem havneterminalen. Havneterminalen er et indkøbscenter i sig selv, væsentlig upgraderet fra jeg var her første gang for 29 år siden - underlig nok... Nu er det virkelig highclass mærkevarer, f.eks. er det en Chopard juvelérbutik, som vi ikke engang har set i Schweiz. Her lå også en række sportsbutikker, som Louise var en god tur inde i, og vi var tilbage på skibet i god tid til afgang kl. 16:30. Det er i øvrigt bemærkelsesværdigt, at kineserne nu er begyndt at interessere sig for sportsudøvelse for dem
selv. De er nok begyndt at have de samme livsstilrelaterede sygdomme, som vores verdensdel oplever.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar