Afsted gik det så ved middagstid til Fang Bang Road, som ud over et antal butikker af turistmæssig interesse, også indeholder Shanghai's "City Temple" og en 500 år gammel Kinesisk have. Dagen i forvejen havde jeg talt med nogle andre cruisegæster, som ikke kunne finde "City Temple", hvilket jeg ikke kunne hjælpe dem med. Det viste sig, at vi havde stået lige ved siden af! Kinesiske skriftstegn berøver os nogen gange overblikket. Vel inde i dette tempel, som er baseret på den Kinesiske filosof Kung Futzes tankegang, fik Lisbeth straks problemer med den massive afbrænding af røgelse. Smog'en i byen er rigtig slem, det bliver ikke bedre med røgelsen oveni!
Det er en speciel oplevelse at gå igennem sådan et tempel. Vi havde jo vænnet os til de buddistiske templer, som stort set kun havde en figur, men her var der masser af "statuer" af gamle generaler, ministre, etc. Horder af kinesere væltede ind i templet denne søndag formiddag, og specielt de gamle kvinder var enormt masende og skubbende. Kinesere er ikke uforskammede, men de har ikke de vesterlandske skikke med at sige pænt undskyld og undgår bestemt heller ikke at gå ind foran en person. Jeg tror, at det var de færreste, som rent faktisk vidste, hvem de enkelte figurer forestillede. De holdt blot nogle røgelsespinde op mellem samlede, flade hænder, vuggede nogle gange, sagde "Gung Gung", og var straks videre til næste figur. Hastværket skyldes måske, at der var rigtig mange figurer, som således trængte til tilbedelse? Et helt fantastisk inferno af larm og lugte!
Disse 2 figurer var åbenbart meget centrale. De forestillede en gammel minister for økonomi (!) og en general. Til venstre i billedet ses slags pyramide, hvor der er vist et detalje billede nedenfor.
Her ses en detalje af omtalte pyramide. Alle lag var udstyret med ens små, gyldne figurer. Eneste forskel var de indlagte sedler med - for os - uforstålige kinesiske tegn. Vi kom straks til at tænke på reolerne fra det Budistiske tempel i Hong Kong, men her var nok mere tale om individuelle bønner eller en afdøds navn.
Videre gik det til den gamle have, som lå bag templet. Det var en fantastisk oplevelse at gå igennem denne have, som adskilte sig meget fra vores tidligere erfaringer med Japanske havekunst. Her var forrevne sten langt mere i centrum, og den Japanske hamoni manglende.
Masser af Kinesere var også på søndagstur her, og som så mange andre steder, blev vi også kontakte af de andre besøgende, som dels fandt vores lyshårede børn enormt spændende, og dels bare ville praktisere nogle af deres engelsk kundskaber. For Bo og Kirsten, som var i Kina i 1991, var dette en meget stor forandring. Den tidligere lukkethed var stort set væk, og specielt de unge hungrede efter kontakt udadtil.
Ungerne syntes, at denne have var "vildt opreklameret", og da det var over frokost, og blodsukkeret var lavt, gik vi videre for at finde et passende spisested. Efter frokost var planen, at vi skulle forsøge os med de manglende indkøb. Vi startede med at lede efter silkebutikker, som vi dagen i forvejen havde fået at vide, var til stede i dette område. Det var svært, men en turist information var så venlig at skrive en seddel med, hvad vi skulle lede efter, eller måske nærmere spørge en forbipasserende. Skæbnen ville, at da vi havde opgivet, og ledte efter et kaffehus, passerede vi et skilt, som jeg i øjenkrogen så indeholdt de latinske bogstaver "silke". Da jeg drejede mig efter skiltet, kunne jeg for første gang genkende de kinesiske skrifttegn, som turistguiden havde skrevet på vores seddel. Så vi fik købt en smule silke, men udvalget var meget lille, og priserne næsten som herhjemme. Vi fik også købt lidt færdigt tøj til Louise.Vi forlod området sidst på eftermiddagen, og gik mod Nord for at komme op til The Bund, som vi burde se inden vi forlod byen.
Shanghai er en kæmpe byggeplads, og vi måtte springe for livet for at komme op på promenaden langs The Bund. Det er en lang række gamle huse, som stammer fra tiden efter 2. opiumskrig, og som var centrum for den blomstrende handel med Kina. Nedenstående vanvittige skilt stod på en restaurant på denne promenade, og var nok det bedste eksempel på Kinesernes vanskeligheder med at håndtere engelsk.
Vi var stadig ikke så langt fra ækvator, så det blev voldsom hurtigt mørkt. Børnene var trætte, så vi besluttede at tage over til det kæmpe indkøbscenter, som vi havde besøgt dagen i forvejen for at spise på en af de utallige restauranter. Det lå lige på den anden side af floden ved tårnet med de 2 kugler.
Det lykkedes os at finde og fortælle 2 taxier, hvor vi ville hen, dette skønt vi kun havde et kort, og derfor kun et sted, hvor det stod med både latinske og kinesiske bogstaver. Vi var ved at blive hajer til at begå os i Kina!
Tilbage i rimelig tid på hotellet var det tid for at pakke, så vi kunne være med vores habengut i de tilgængelige kufferter, og vel at mærke undgå, at ingen kufferter kom over 32 kg, og at sikre, at så få kom over 23 kg, som muligt. Dette uden nogen fornuftig vægt... Men det lykkedes nogenlunde. Så vi kunne betale os fra overvægten og skulle ikke til at pakke om i lufthavnen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar