Dette var sidste port-of-call inden Shanghai om to dage. Louise viste sig at være kommet lidt mere på højkant, end på den sidste dag i Hong Kong. Sært nok var proceduren for imigration helt anderledes her. Godt nok kom vi fra Hong Kong, som man åbenbart forsøger at holde meget adskilt. Skibet vidste, at denne havn ville blive et problem, så vi var advaret på forhånd. Man sendte folk i land 20-30 personer ad gangen efter nøje instrukser af de kinesiske imigrationsmyndigheder. Vi var naturligvis meget opmærksomme på ikke at fornærme nogen, så vi selv og børnene var i kort snor. I modsætning til Sanya viste personen i skranken sig så at være venlig og smilende, hvilket ikke bare var vores enkeltstående oplevelse. Xiamen har eksisteret siden år 1300, men fik en stor opblomstring, da 1. og 2. optiumskrig i første halvdel af 1.800 tallet medførte etablering af af handelsbyer langs kysten. På et tidspunkt omkring 1850 var der 11 konsulater fra lige så mange lande i byen, og det ses da også tydeligt på befolkningen, at de ankommende udlændige har lavet andet end at handle! I den indre by er der stadig mange gamle, statelige huse, som vidner om byens fortid.
Med den baggrund er det pudsigt, at en flok lyse vesterlændige, som vi jo var, stadig kunne vække så meget opsigt. Der var ligefrem folk, som hentede deres børn og pegede os ud! Det er et utroligt syn at se den udvikling, som en by, som denne tilsyneladende oplever i disse år. Der var masser af nye mærkevare butikker af primært europæisk og amerikansk oprindelse, som lå side om side med traditionelle butikker med svalereder, etc. Vi fandt også små listige sidegader, som sikkert havde set sådan ud fra før Mao var knægt.
Man kan spise på McDonald's og KFC,
og man kan også spise maden fra den lille handlende, som har sin butik på et lille klapbord, og som serverer maden i en pandekage indpakket i lidt plastik.
Vi fandt en lille restaurant i en sidegade, som udmærkede sig ved at have sin mad afbildet på nydelige plancher. Der var rent og pænt, hvilket ikke lige var gældende på alle spisesteder! (Gad vide, hvordan køkkenet så ud?) Vi pegede, og blev med fakter fortalt, hvad der var stærkt, og hvad der ikke var.
Fint, og et glimrende måltid, som blev serveret inden for et par minutter! Så fortsatte vi ned af hovedstrøget, som åbenbart fornylig var blevet konverteret til gågade, hvilket blev håndhævet af utallige færdselsbetjente.
Der var også nogle spændende lokale bagere, som udbød søde sager, som man kunne se, at de lavede i bagbutikken. Vi var på jagt et efter filial af Bank of China, som vi havde erfaret i Sanya var den eneste, som tillod hævning af penge på udenlandske kreditkort. Mærkeligt, men i denne by kunne de andre bankers ATM'er godt udbetale Yan på basis af vores MasterCard.
Underligt, i et land, som Kina, hvor alt virkelig er reguleret! Udstyret med rigtige kinesiske penge gik vi så på indkøb. Det viste sig i det store og hele endnu engang at være spild af tid. Varerne var de sammen, som hjemme, bortset fra at store størrelse stort set ikke fandtes. Desuden var der ikke noget at spare! Surt for os, godt for vores europæiske konkurrenceevne! Det blev til et par småting i en Disney-butik, og så ellers tilbage til shuttlebussen. Det blev til en væsentlig længere tur, end vi ellers har haft i de andre byer, som skibet af besøgt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar