Selvom de lokale påstår at det gode ved deres vejrforhold er, at regn sjældent varer særlig længe - her tog det kun 3 timer... 
Vi troede, at der var masser af tid til at tage ned til "Cruise Centre" i Singapore, droppe baggagen og sige "hej" til check-in. Dernæst ville vi lige en sidste tur op i byen, og måske slutte med en Singapore sling på Raffles! Sådan skulle det ikke være: Vi kom i god tid, ca. 11:30, droppede kufferterne og gik op for at checke ind. Vi havde hjemmefra foretaget den elektroniske check-in, og troede, at det så bare var at vise kreditkortet sammen med vores udprintede kvittering for check-in. Vi glemte lige, at diverse papirer til de lande, som vi skal anløbe i de kommende uger, også skulle udfyldes. Der er selvfølgelig forskellige procedurer for hvert land, men at det skulle være så særegent, havde vi ikke regnet med. Da vi var færdige med bureaukratiet var klokken hen af 13:30. Så skulle vi liiige have lidt frokost, og så kunne vi tage til byen, øh, 2½ time til at en bytur var vist ikke lige nok, så blev ikke til noget. Det havde man vist også indset lokalt. 
Terminalen var bygget sammen med et mega indkøbscenter, som vi kunne begive os ud i, inden vi endeligt gik ombord på "Legend of the Seas" ved 16-tiden.Der er mange forudindtagede holdninger til, hvad et stort cruiseskib tilbyder, og hvad det vil sige, at tage på cruise i mere end en tur til Oslos tid. Enhver opfattelse af, at det er kedeligt og stillestående, er helt i skoven.
Der udgives hver dag en plan for det kommende døgn, som tilbyder aktiviteter fra ca. 6:30 om morgenen til ca. 1:30 om natten. Det er ganske enkelt svimlende, hvad der tilbydes, og det er simpelthen ikke muligt at følge dem alle. 
Man kan sagtens beskæftige selv den mest urolige sjæl i 2 uger uden at gå fra borde. Forudsætningen for det meste andet end at slå sig ned i en dæksstol er dog, at man er et rimeligt socialt menneske, som kan acceptere at deltage i diverse ting sammen med en utrolig blanding af andre nationaliteter, aldre og baggrunde. Der er 43 forskellige nationaliteter blandt gæsterne, og det i sig selv giver jo allerede meget forskellige indgangsvinkler og ønsker for turen. De største nationaliteter er USA, Canada, UK og Tyskland, som udgør 2/3 af gæster ombord. Disse lande skjuler så igen forskelle. Der er blandt andet mange asiatiske indvandrere til USA og Canada, som tager tilbage hertil. En konsekvens af denne bredde er at udbuddet af mad er meget bredere, end i f.eks. Caribien. Japanerne skal jo have deres 1.000 års æg til morgenmad og majsbrød derudover.Det er i øvrigt tydeligt, at Royal Caribbian Cruise Line er temmelig ny på denne rute. De taler helt åbent i diverse orienteringsmøder og ved indledningen af aftenshowet i teateret om at man ikke helt har styr på pasprocedurer i landene endnu. Normalt afleverer man sit pas på vej ombord, og ser det først igen, når man forlader skibet på sidste dag. Her er der forskellige instrukser fra havn til havn til stor forvirring for alle. Der er nok også lidt tale om et powergame fra landenes side endnu. Foreløbig fører Hong Kong i udfordring. De krævede ved sidste besøg, at de inden frigivelse af skibet efter anløb ønskede at se ansigterne på 25 tilfældigt udvalgte ejere af pas i virkeligheden. De valgte, og skibets besætning kunne så starte med at lede - der kan være op til 2.100 passagerer! Samtidig stod andre passagerer og ville sådan set gerne i land.
Første hele dag ombord var en dag på søen. Vi skulle sejle 798 sømil fra Singapore til Bangkok, dvs. Laem Chabang, som ligger 2½ times kørsel uden for Bangkok, men kun 15 km. fra Pattaya. Det er tæt på, hvad skibet kan klare, marchfart er 23 knob, og der var 39 timer tilrådighed. Det er lidt af en sikzak tur, der er masser af små fiskerbåde og nogle Malajsiske boreplatforme, så det kan ikke være nogen let vagt på broen på den tur.
Det var heller ikke nogen let vagt på dækket for os andre. Det blæste rigtig meget, så man mærkede ikke den stikkende sol. Singapore er 2 grader nord, og Laem Chabang er 13 grader nord, så solen står rigtig højt, så vi var nogle stykker, som ikke indså, hvor hårdt den slog. Nu er der kogte krebs i kahytten, men mandag var heldigvis sat af til heldagstur til Bangkok med bus, så der var der mulighed for at undgå alt for meget sol...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar