Hårdt og brutalt var det! - Altså at forlade NZ. Sådan lige pludselig lettede flyet, og vi var på vej til Sydney. Og det var det, de 51 dage i New Zealand. Inden da skulle vi også lige rydde på i bilen, rydde op i kufferterne, smide ud af brochurer og bøger, og andre dimser, som der ikke var grund til at bruge vægt på. Og så skulle der pakkes kuffert, så vi ikke havde diverse andre poser og stabler i vores rummelige bil. Vi klarede det næste - altså at komme under 20 kg. per kuffert. Vi havde totalt kun 4 kg. for meget, så det var jo ikke så ringe!
Efter 3 timer til Sydney og 7 timer til Singapore landede vi 21:30 lokal tid, og CPH hør så godt efter: Vi var på vores hotel medbringende alle kufferterne kl. 22:30. Og vel at mærke var det altså en fuld jumbo 747! Kastrup lufthavn har virkelig noget at lære af disse effektive Singaporianere, og så kan Kastrup lufthavn nok så meget komme med deres fine baggage statistik, hvor første kuffert kommer hurtigt - helt alene, og flyet meldes færdig fordelt inden halvdelen af baggagen har vist sig på båndet. Snyd og humbug er det!
For en gang skyld beskriver vi også hotellet. Goodwood park er virkelig en klasse bedre, end hvad vi har set i NZ, og vi var ellers godt vante dernede. Det var også det længe ventede møde med Kirsten, Bo, Jacob og Maja. Specielt Louise har virkelig manglet børnekontakt de sidste mange uger, så det var virkelig godt at møde gamle kendinge!
Dagen i dag er blevet brugt til en tur ned og op af Orchard road, som er den store indkøbsgade. Det har været omkostningsfuldt. for at sige det mildt. Vi har da også fået en masse dejlig nyt legetøj. Et af de mere morsomme er et undervandshus til Louises Ixus, som straks blev taget i brug: Efter en udmattende dag i heden, havde vi planlagt en tur til Night safari, som er en natversion af deres berømte ZOO. Man bliver hentet på hotellerne, kørt til et samlingspunkt, og sendt videre til denne natforlystelse, som åbner lige så snart solen går ned. Husk vi er i troperne, så når solen er væk, er det kulsort nat meget hurtigt! Man kunne dels gå rundt af nogle fastlagte stier, og dels kunne man tage en slags sporvogn rundt mere eller mindre i mørke afhængig af dyrenes mulighed for at fungere i belysning. Der gøres en del for at bevare den illusion at man faktisk er tæt på dyrene uden nogen forhindringer imellem. Det er rigtig godt, da mange af disse dyr jo også er mere eller mindre passive i varmen, og først liver op, når det bliver aften og en lille smule køligere. Det negative er så, at det er virkelig svært at fotografere, for hvis det endelig lykkes os at holde kameraet stille, så tillader dyrene faktisk at flytte sig...
På sådan en tur kommer byens utrolige velordnethed virkelig frem. Turdeltagerne tildeles numre per familie, og familierne skal udpege en repræsentant, som skal tage ansvaret for afhentning af billetter, og deslige. Grupperne samles under opråb af gruppenummer, og der - næsten - marcheres i samlet flok fra sted til sted. Metoden tiltaler ikke just os anarkistiske danskere, men jeg hørte gu'hjælpemig en tysk turist udtale sin tilfredshed med denne orden i tingene! Jeg ikke engang omgår sandheden lemfældigt: Han sagde det virkelig til guiden, øh, chefen for turen!
Vi er jo blandt folk med kinesiske traditioner og metoder. Et af tilbudene i denne have var disse små nydelige fisk, som lever af at spise din overskydene hud på dine fødder.... For os vesterlændinge er det fodmanicure, for kinesere er det langt mere!
Når vi nu ikke kunne få nogen ordentlige billeder af dyrene, måtte vi selv stille op. Hver sin fugl med sin tunge! ...
fredag den 27. februar 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar