Det var et stort og dejligt hus med plads til adskillige "gæster". Vi fik en glimrende hjemmelavet aftensmad og hyggede os ganske godt med at snakke med de andre fem gæster på det tidspunkt, som kom fra UK, NZ og Australien.
Da vi så til sidst gik i seng, og havde slukket lyset, hørte vi en lyd. "Var det dig, Louise?" "Nej", svarede Louise, "det er katten, og den er herinde, tænd lige lyset". Da jeg fik tændt lyset, så jeg katten ligge velbehageligt på gulvet og spinde stolt. Ved siden af lå en grå pelsklædt bylt. "Hvad er det"? spurgte jeg. Claus mente, det var en Possum, men det var alligevel for småt, og for stort til at være en mus. Efter lidt grundigere eftersyn kunne vi konstatere, at det var to kaninunger... Jeg erklærede, at det måtte Claus tage sig af, og de skulle ud, NU! Claus stod beredvilligt ud af sengen og fik taget noget papir for at tage ungerne ud. Da han tog fat i den øverste, udstødte den små pibelyde, da den ikke var helt død. Katten blev begejstret, nu skulle vi lege... Den tog straks den anden unge og bar den ind under sengen! Dernæst fik den fat i den unge, som Claus stod med, og dræbte den helt. Claus fik smidt katten med kanin ud i andet forsøg, hvorefter han lukkede døren. Den sidste kaninunge blev så smidt ud af vinduet. I nattens løb forsøgte katten så at springe ind ad vinduet, men det lykkedes heldigvis ikke. Da vi stod op i morges, lå der kun pels og de to haler på vores dørmåtte.
Katten mistede hele sin popularitet hos Louise. Hun var forfærdet over det vilde rovdyr, der åbenbarede sig for hende. Ejeren var stolt og glad og roste sin kat for dåden... Sådan er vores horisonter så forskellige, og vi er jo bare nogle blødsødne byboere.
1 kommentar:
Puha, hvilken nat!
Send en kommentar