Mod en slags mål i Auckland

Efter et glimrende ophold på vores sidste B&B gik det mod nord. Der var kun ca. 200 km., og på vejen passerede vi de 8.000 km. på denne tur. Det er langt at køre i et land, som stort set ikke har nogen motorveje, hvor landvejene har en 100 km/t begrænsning, og hvor langt de fleste kører i den forkerte side af vejen! Målet var det hotel i nærheden af havnepromenaden, som vi havde boet på tidligere.

Mens Lisbeth vaskede en sidste gang inden cruiseskibet, tog Claus og Louise på tur til det længe søgte "Kelly Tarlton Antarctic encounter", som vi forsøgte at gå ud til på vores indledende besøg i Auckland. Underligt sted, må man nok sige. Det er bygget op omkring pingviner og Scott's fatale expedition til Antarktis i 1911. Problemet var bare, at stedet virkede slidt og medarbejderne ligeglade. Til gengæld havde de et ganske flot akvarium med store hajer og ditto langustere.Der var også nogle store flotte pilrokker, som vi fik lejlighed til at studere fra undervandstunnelen.Ganske flot, men uengageret....

Resten af dagen blev brugt på at rydde op i vores lejebil, som vi har haft i 50 dage, tanke, vaske og rense den, og gøre os klar til afrejse i morgen. Vi "fejrede" aftenen på "Harbour view café", som vi også besøgte ved afrejsen fra Auckland i januar. Glimrende - igen. Vi fik alle skaldyr inklusive languster, som smagte himmelsk!

I morgen kl. 13:50 flyver vi via Sydney til Singapore for at møde Claus' fætter med familie, og kigge os omkring inden afrejse på kryds den 28. februar.

Dette er altså sidste rejsebrev fra New Zealand, det har været 50 spændende og fantastiske dage. Det har også været hårdt, vi har nok accepteret et lidt for hårdt program. På så lang en tur skal man formodentlig lægge mere tid ind til reflektion og simpel afslapning. Vi havde også glemt, at Louises lektier tager ca. 2 timer om dagen, hvilket er tid, som der bare skal være plads til i dagsplanen. Erfaringen er, at det ikke er smart at have mindre end en overnatning per sted. Det er meget belastende at flytte sig hver dag, der er meget pakkeri, man skal være ude af værelser, etc. senest kl. 10, og diverse værter har også en del gode, lokale tips, som der skal være tid til at udnytte. B&B er en fantastisk måde at lære NZ at kende på. De er af utrolig høj kvalitet - i hvert fald dem, som vi har mødt. Værterne er utrolig venlig og imødekommende. De er vildt fokuserede på at hjælpe med at gøre opholdet så godt og udbytterigt, som muligt. Deres vigtigste spørgsmål er: "Hvad er jeres planer?". Det er en fantastisk oplevelse, man skal nok være socialt indstillet selv, og der er ofte ikke mulighed for bare at tonse, men når det er sagt, kan man næppe forestille sig en mere indtagende måde at se et land på!

Der kommer nok flere overvejelser hen over tiden, men antallet af indlæg bliver mindre så snart vi er på skibet. Internet er til at betale på NZ, men det kræver satellit på et skib i rum sø, så der er det ikke så attraktivt at surfe løs....