Efter at være bragt tilbage fra Bridge to Nowhere Lodge per jetboat, så vi var tilbage kl. 10, gik det mod nord igen. Dagens mål var et område syd for Otorohanga, som var temmelig ung havbund - kun ca. 25 millioner år - hvor der var dannet store mængder porøst sandstens klipper. Disse er gennem tiden presset sammen, og mange steder er de også skyllet ud af indtrængende havvand og opløst af kemisk vej. Altså masser af huler.
I området menes der at være mere end 200 huler, men det er kun 7, som er åbne for besøgende. Vi skulle på Glow-worm tur, dvs. Sankhansorme tur. Samlet 3½ times tur i to forskellige grotter. Den første var fugtig, hvorfor der var masser af disse myggelaver, som havde sat sig på loft og vægge. De skaber et spind af tråde, som skal fange vildfarne insekter, og øverst sidder de selv i en kurv, hvor de via en kemisk proces med luft kan få deres bagdel til at lyse. 
Det er ikke særlig stærkt lys, så man skal være der temmelig længe for at få fuldt udbytte af lyset. Så kan man til gengæld også se andre ting end ormene i lyset! Denne hule havde en gennemløbende flod, som vi via en gummibåd gennemsejlede en del af.
Dette er ikke et billede fra Microsofts "Starfield simulation screensaver", men rigtige levende orme.
Vores guide var ellers lidt af en freak: Hun var kommet til NZ for 10 år siden bare fordi hun "was into caves". Dvs. at hun gjorde det i at udforske huler af enhver (geologisk) art. Hun kaldte sig selv "pale Louisa@, og der var noget om snakken. Hun vidste utrolig meget om hulerne, og det var tydeligt, at når turisterne var væk,så fortsatte hun ind i mørket. Hun talte bl.a. om flere steder, som de mente havde forbindelse fra hule til hule. De 7 huler var, når det kom til stykket, nok i virkeligheden noget færre...Næste besøg, efter en kop te, var en "tør hule", dvs. med færre Sankthansorme.
Der var der til gengæld mange drypstens formationer, som nok var et syn værd. Adskillige dyr var gennem tiden også kommet ned i disse huler og var aldrig kommet ud igen.
Efter hulerne kunne vi så begive os til vores sidste B&B på denne tur, som lå øst for Otohoranga. En fantastisk dejlig hytte på en bakketop med den utroligste udsigt over det bakkede landskab. Værten, en indvandret Schweizer, serverede den mest fremragende aftensmad for os. Godt med noget ordentlig sund mad! Selvom vi undervejs har lavet vores egen mad flere steder, hvor det nu var muligt, har vi også fået alt for meget restaurationsmad. Der er en klar forskel mellem Nordøen og Sydøen. I nord er restauranterne i gennemsnit bedre, mere varierede i menûerne, og flere grøntsager. Mod syd virker det som om, der er flere turister, som ikke værdsætter i sådant udbud, og at det nok også er vanskeligere at få ansat engagerede medarbejdere. Efter denne aften går det mod Auckland og den sidste overnatning i NZ for denne gang.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar