Vi vågnede op til dag 31 på "Larnach Castle" og en formidabel udsigt over Dunedin Harbour.
Efter morgenmaden gik vi en tur rundt i deres fremragende have. De havde virkelig skabt en smuk have, som var centreret omkring NZ specielle planter, eller "South Sea", som de selv kalder det. Specielt mange sukkulenter.Ellers var der også nogle flotte eksemplarer af "Cabbage Tree", som fik navnet da Captain Cook - eller måske hans botaniker eller kok! - fandt på at bruge det i stedet for kål, og således undgik nogle mangelsygdomme.Endelig fik Louise og jeg øvet os gevaldigt i at fotografere "New Zealand christmas tree", eller Pohutukawa.Efter haven gik turen til Dunedin bymidte, hvor vi bl.a. så den anglikanske domkirke.Efter det sædvanlige lys, så vi mere af byen, som er en Edinburgh look-alike, hvor selv Robert Burns ikke er glemt.Sidst på eftermiddagen gik turen til "Royal Albatross Centre", som ligger helt ude på spidsen af halvøen syn for Dunedin Harbour.Har var der endnu flere Pelssæler, som slappede af på kysten. Efter sigende er det et hvilested for unge hanner, som ikke kan klare sig over for de store hanner i paringstiden.Den store oplevelse var albatros centeret, som kører et program til beskyttelse af en lille koloni af disse fantastiske fugle med 3 meters vingefang og en vægt omkring 6-7 kg. Fuglene lægger et æg, som efter 13 uger klægges og passes derefter af forældrene på skift i 7-8 måneder. Det er så hårdt, at forældrene må have et års ferie efterfølgende! Når ungerne er på vingerne tager de en 4-5 års flyvetur, hvorefter de kommer tilbage og starter deres teenage tid, og efter et par år danner de par, og cyklus starter igen. Voksne fugle bliver typisk en 30-40 år, men de ældste er over 60! Der var stadig en del fugle, som rugede, hvilket vi kunne se.Tja, på jorden ligner det stadig bare en almindelig stor havmåge, når man ikke kender afstanden... Vi havde ikke særlig meget vind, hvilket gør det meget sværere for fuglene at komme på vingerne. Derfor så vi endnu engang kun én albatros på vingerne. Det var nu også et imponerende syn!
fredag den 6. februar 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
Dejligt at se alle de flott billeder - tænker på jer og er kun lidt misundelig.. :-) God weekend Jens.
Send en kommentar