Lavtryk over NZ

Rygtet gik mellem de lokale, når man snakkede med dem om, hvad der mon skulle ske næste dag. Der lå en stribe lavtryk i det Tasmanske hav, som truede med at gå i land samtidig på både Nord- og Sydøen. Efter vejrudsigten torsdag aften - ih, hvor er det irriterende, når selv almindelige nyhedsudsendelser bliver afbrudt af solide reklame blokke! - stod det klart, at Abel Tasman nok skulle indstille sig på op til 100 mm. regn i løbet af fredagen. Så alle drømme om en tur i kajak kunne godt skrottes, hvis den forudsigelse blev opfyldt. Det begyndte at regne torsdag aften før midnat, og har regnet stort set uafbrudt frem til efter efter frokost fredag. Vi sov længe til lyden af dansk sommer i sommerhus, og kiggede ud på dette syn.

Vi havde en plan. En alternativ en, som kunne bruges, hvis der var brug for regntøjet. Godt nok havde vi netop fravalgt at skulle køre denne dag, men lidt krævede den alternative plan altså af os. Første stop var udspringet af Riwaka River, som i bogstaveligste forstand kom ud af bjerget. Der er altså ikke tale om en kilde, men om en flod, som er samlet af flere små strømme inde i Takaka Hill, og som kommer ud med en 5-10 kubikmeter vand i sekundet. Et meget besynderligt syn - altså floden, ikke Lisbeth!

Nu gjalt det om at komme i læ! Det lykkedes næsten på næste mål, som var Ngarua Caves. De er enkelt sagt på den anden side af floden, altså oversiden! Hulerne var ganske spændende i sig selv, men det mest spændende var, at ca. 20 styk af NZs nu uddøde kæmpefugl, Moa'en, var blevet fanget i hulerne. De var ganske enkelt faldet i nogle skakter, som førte lodret ned i hulen. Louise står derfor med en 4.000 år gammel lårbensknogle af en kæmpe Moa. Den er op mod en meter lang, så det har været verdens højeste pipfugl. Da Moa'en var blevet udryddet af Maori'erne for ca. 500 år siden, uddøde dens eneste naturlige fjende også: Kæmpeørnen med 3 meter vingespan, som der ganske enkelt ikke længere var mad nok til.

Vi spiste på Mussel Inn til frokost, og fik os en solid muslinge chowder, før turen lige så rolig gik tilbage til Marahau for at få gang i noget vask.