Det er en Kea, som lever højt oppe i bjergene af bær, laver og biller. Desværre er de meget lidt sky, og vil også gerne være i nærheden af mennesker. Menneskene er nogle fjolser, og kan ikke lade være med at fodre disse fugle, som bestemt ikke har godt af vores fede mad. 
For os andre er det så et fantastisk flot syn af disse flotte og sjove fugle.
Dagens første tur gik til Tasman Glacier og den sø, som i de sidste 25 år har dannet sig foran gletcheren. Det skyldes primært, at der for 100 år siden blev dannet nogle moræne bakker, hvorfra gletcheren senere trak sig tilbage. Nu går det tilgengæld hurtigt, dels fordi det er blevet varmere, og dels fordi vandet i søen sætter afsmeltningen op. De sidste 2½ år har medført at den har trukket sig hele 2 km. tilbage. 
Turen derud startede med en ½ times tur op af morænen, og dernæst i en båd med ordentlig motorkraft, så de kunne skynde sig væk, hvis isbjergene i søen eller selve gletcheren syntes, at der skulle rokkes i vandet. 
Det er fantastisk at se isen i alle stadier fra meget kompakt blålig is til puslespil af tiltagende iltholdig is. 
Fra selve søen havde vi udsigt til både Mount Cook og Mount Tasman. 
Den sidste forsyner Fox Glacier, som vi skal se på vej op ad vestkysten. De 2 km. mindre længde gør, at gletcheren "kun" er 27 km. lang, men stadig bringer en masse sten med sig på sin vej. Den bliver også presset sammen på vejen, hvilket fremgår af billederne. Den starter med at være 600 høj, men på tidspunktet for afslutningen i søen er den "kun" 210 m. høj, hvoraf de 180 m. er under vand. 
Tilsvarende er den også blevet meget smallere.
Efter denne store oplevelse gik det ellers over stok og sten mod Dunedin. Dagens plan var ikke særlig god. Det er ikke godt at skulle køre 320 km. landevej efter frokost, og gerne besøge flere seværdigheder på vejen. Vi udskød pingvinerne til på lørdag aften, så vi kan lægge dem i seng, men vi fik dog et glimrende billede af den lokale advarsel. 
Dets morsomme budskab til trods skal det vist tages helt alvorligt!Vi nåede frem til aftenen overnatningsted efter 18, men havde dog haft tid til at bestille deltagelse i aftenens fællespisning i slottets spisesal.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar