Det var endnu ikke særlig godt vejr, og skyerne lå lavt over bjergkammen. Humøret var derfor ikke for godt, da vi vendte næsen mod Mount Cook National Park. Det er en kolosal omvej, og selv fra Christchurch er vejdistancen 330 km, mens luftlinien er 200 km. Heldigvis blev vi glædeligt overraskede, da vi kom op til Burkes Pass. Skyerne var ikke kommet over pashøjden, og det dejligste klare vejr med driveskyer og let prise mødte os. Vi fik det fineste udsyn over Lake Tekapo. 
Synet gentog sig, da vi kom til Lake Pukaki, som er en opdæmmet sø, som danner afløbet fra Mount Cook National Park. I toppen af søen og dalen ligger en lille turist by ved navn Aoraki / Mount Cook. Aoraki er Maori navnet og betyder "den, der spalter skyerne". Fra byen er der fint udsyn til Mount Cook (3.754 m. siden 1991, hvor den blev 10 m. mindre efter et jordskælv.)
og Mount Sefton, som har de mest imponerende glechere på siden. 
Vi er meget tætte på vestkysten, der er ikke mere end 50 km. i luftlinie. Bjergryggen er kun 80 km. lang, men der er 140 tinder over 2.100 m. og 72 gletchere. Dalen ligger i ca. 650 m., så det er et imponerende syn! Eftermiddagen blev brug til lektielæsning og gåtur for Claus, som bragte sig tættere på Mt. Sefton.
I morgen skal vi på gå- og sejltur til Tasman gletcheren. Det er en ordentlig moppedreng på 29 km., men den siges at være utrolig grim fordi afsmeltningen sker fra oversiden, hvor masser af sten og grus har samlet sig. Derefter går det mod Dunedin og østkysten igen.Til sidst endnu et billede af Mt. Cook, det er virkelig et "højfjeldsområder", der er ikke meget dis i luften, så afstandene snyder vores øjne. Der er ca. 5 km. i luftlinie til toppen, og det virker som en kilometerspenge!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar