Tja, det lyder jo underligt, men det er faktisk navnet på New Zealands nationale museum. Alene navnet var nok til at skræmme vores unger godt og grundigt. De og vi skulle blive glædeligt overraskede! Man kan jo tænke sit, og vi har også drøftet det indgående iblandt os, men her sælger de altså varen væsentligt mere effektivt, end det lykkes på vores hjemlige breddegrader. De har tilsyneladende haft mediefolk med fra første streg, og der har åbenbart været penge nok til både at forankre indholdet i en faktuel viden, og formidle denne på en måde, som kan holde opmærksomheden fanget hos i hvert fald vores 9 - 11 årige. Se link'en til museets hjemmesiden ovenfor. Museet blev åbnet for 10 år siden, og har tilsyneladende været en bragende succes lige siden. Og det skyldes nok ikke alene, at entréen er gratis. Det spænder meget vidt fra samtidskunst, og vekslende udstillinger, over Maori kultur og kunst, til geologi, dyr og planter på land, luft og vand. Det var fuldstændig naturligt, at da man fangede den hidtil største 10-armede blæksprutte for to år siden, skulle den udstilles på museet. Den vejede såmænd 495 kg. og var 4.2 m. lang. Det er den så med glimrende video'er om fangsten og undersøgelsen, en 3-D film om, hvorfor den blev fanget, og hvor den levede, og en masse baggrundsviden om den og andre blæksprutter.
Det lykkedes også at få vulkan/jordskælv/tektoniske-plader budskabet til at glide ned for 3. gang for Louises vedkommende. Det var altså sultne børn, som kastede sig over frokosten.Det var en god dag at bruge på et museum, da det var alt andet end spændende vejr i Wellington. Der hang en dis over byen og havnen fra morgenstunden, og kraftige byger og ditto vind er strøget hen over byen flere gange i løbet af dagen.
Til aften mødtes vi igen på familien Elholms camperpark til fælles mad. Pigerne fik fniset og pjattet grundigt, så Louise nok kan klare sig nogle uger igen. Mens vi flyver til sydøen i morgen tidlig, og "vores" vogn følger senere via færgen, tager familien Elholm nu mod nord, hvor første stop bliver Tongariro National Park, som vi jo kunne komme med nogle gode anbefalinger til. Vi skal i morgen slutte i Queen Charlotte Sound, som kun nåes per båd. Forhåbentlig er vejret blevet lidt bedre på den anden side af Cook Strait!
tirsdag den 27. januar 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar