White River Rafting!

For engangs skyld et indlæg uden billeder. Det skyldes, at vi ikke har et vandtæt hus til nogle af kameraerne, og de billeder, vi har købt, er på en CD og ingen af computerne har CD-drev. Nå, men i dag har vi så været på White River Rafting. Det var sjovt, men det gør ikke så meget, at I ikke får set nogle billeder, for alle kan formodentlig sagtens forestille sig os i våddragt med redningsveste og røde sikkerhedshjelme. Jeg har set bedre ud!!!!
Først slæbte vi den store gule gummibåd ned ad en skrænt, det var tungt og sveden haglede af os. Så fik vi en lille demonstration, og prøvede at padle rundt i et afsnit af floden, hvor vandet var rimelig stille, og så gik det løs. Det gik fint i rigtig lang tid. Da vi kom til et stort bassin, hvor der også var nogle store sten, trak guiderne de to gummibåde op på en stor sten, og så kunne folk prøve at springe 3-4 m ned i vandet. Jeg foretrak at lade være. Louise var lidt bange første gang, men hun hoppede sammen med Claus og syntes derefter, at det var rigtig sjovt. Så hun prøvede også en enkelt gang alene, sej pige.
Herefter gik det slag i slag, indtil vi kom til en strøm med rigtig mange sten. Der skulle vi padle baglæns, og hverken værre eller bedre, så blev Louises åre grebet af en sten. Hun holdt godt fast på åren, og røg derved i vandet. Da hun begyndte at glide, greb hun fat i mig! Hvorefter jeg også røg i vandet. Nå, pyt med det, det værste var, at man skulle kile sin fod fast under noget i gummibåden, da det var fødderne, der holdt en inde i båden. Så min fod sad fast, og jeg fik vredet godt i mit, heldigvis, venstre knæ, av. Louise slog også benet lidt, men det gik da heldigvis hurtigt over. Min knæ er noget hævet, men gør da heldigvis ikke ondt længere. Men jeg går sjovt. De fik hurtigt hevet først Louise op i båden, derefter mig, så der skete ikke noget, og vi havde jo også sikkerhedsudstyr på for samme situation. Louise og jeg var ikke bange på noget tidspunkt, vores guide var yderst kompetent, og vi kunne derefter fortsætte igen. Ikke meget senere ville Claus lige være solidarisk, så han skvattede også i vandet. Men han sad lige foran guiden, der hurtigt fik fat i ham, og trukket ham op igen. Stærk og dygtig guide. Herefter fortsatte turen uden yderligere uheld.
Vi padlede i ca. 2 timer, og var igennem 53 strømme, så vi er godt brugte nu. Jeg er sikker på, at familien Rosengaard sover godt i nat, måske med lidt smertestillende. Og jeg tror, jeg tager den med ro i morgen, så kan Claus og Louise vandre i bjergene uden mig, ja.