Formiddagen i Kaikoura på dag 24 skulle bruges på den længe ventede hvalsafari. Igen er det nærliggende at sammenligne med tilsvarende hvalsafarier i Grønland, undskyld til dem, som ikke rigtig kan bruge den reference ramme til noget som helst! 
Her er selvfølgelig mange flere kunder, og bedre infrastuktur, men hold op, hvor er det sat i system! Man samler folk, som skulle de board'e et fly, og kalder dem ud til busafgange med boarding passes. Under vejs bliver man fulgt af glimrende multimedie præsentationer om hvaler, havet omkring, deres føde, historien om tidligere hvalfangst, og hvorfor der var penge i den fangst. Bussen kører deltagerne ud til den anden ende af byen, hvor der er en lille havn med højtspecialiserede anløbssteder for de 5 stk. højhastighedskatamaraner, som er designet specielt til "whalewatching". Med 2 gange 700 heste går det så med 20+ knob ud til dér, hvor hvalerne i området sidst er set dykke. 
Man bruger hydrofoner til at lytte efter hvalerne, men det var nu ikke det, der hjalp med finde hvaler den dag. Bådene holder hinanden orienterede om observationerne, og man noterer disse møjsommeligt med tidsangivelse. Selvom der var stillet en lang række forskellige dyr mere eller mindre i udsigt, var det vist kun 2-3 kaskelothvaler, som man var nogenlunde sikker på. De dykker der i en 1.700 meter dyb grav ud for kontinentalsoklen, og det tager ml. 40 og 60 minutter, hvorefter de er synlige på overfladen i ca. 10 minutter. Det gør det jo noget lettere end i Grønland, hvor pukkelhvalerne dykker alt. ml. 5 og 20 minutter. 
Efter først en ½ times sejlads og dernæst en ½ times venten dukke den mest pålidelige kaskelothval op, og vi fik oplevet at ligge ved siden af den i dens hvileperiode, og fik den afsluttende fremvisning af hale, som det sig nu hører til. 
Selvom turen derud også var blevet brugt til udførlig gennemgang af den forventelige oplevelse, var der flere deltagere, som ikke rigtig fattede det der med, at hvalen faktisk dykker og dernæst er væk så og så længe.
Så gik det videre til næste observation, men det var altså en afbrænder. Claus var stort set den eneste, som fik set den hval, da han styrtede ud på dækket så snart der var givet tilladelse til at rejse sig. Det var lige i tide til at se halen rejse sig og forsvinde i vandet. Surt show!
Tilbage på land og efter frokost, gik turen så op mod "Southern Alps", som netop begynder ved Kaikoura. Panoramaet ses øverst på indlæget fra højdedraget oven over byen, klik på billedet for at se nogle flere detailjer. Vi boede ikke så langt derfra på føromtalte B&B. Nu er vi kørt videre til Hanmar Springs, som ligger godt inde i landet, hvor der endnu engang er varme kilder. Vi har denne gang også besøgt de lokale termale bade, som var noget mere indbydende end de føromtalte flipper kollektiver på stranden med Hahei! Det var nu også en slags offentligt svømmebad tilsat varme pools.I morgen går det i fred og ro mod Christchurch, hvor vi for én gang skyld har 2 hele dage og 3 overnatninger!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar