Så er vi ankommet til Sydney, og det er det dejligste sommervejr. Så vi flasher vores kridhvide ben, og nyder varmen. Der er en frisk brise, så det føles ikke for varmt. Turen herned var noget hård. 20 timer i en sardindåse får altså ikke det bedste frem i en. Vi var alle temmelig ildelugtende, men vores hotelværelse var klar, så vi strøg i bad, herligt. Ellers gik flyveturerne uden problemer, med der er da gået helt kuk i vores tidsfornemmelse. Vi mistede lige en halv dag, og tilbragte således to nætter på række 53.... I går fik vi morgenmad, for herefter at få aftensmad ca. 5 timer senere. Vi glæder os til at komme tilbage til normal rytme igen.
Da vi havde været i bad, gik vi ud i Sydney. Vi gik ned til havnen, og så lige bagsiden af Operaen på vejen. På havnen var der liv og glade dage, masser af mennesker og indtil flere, der spillede på Dideredoo, det bliver altså aldrig et yndlingsinstrument. Vi fik lidt frokost på havnefronten, temmelig billigt, og tog herefter på sightseeing med en havnerundfart.
Sidney havn er kolossal stor med mange spændende bugter, halvøer og gamle bygninger. Vi så også operaen, det er et utrolig flot bygningsværk.
Sidney Harbor Bridge er også imponerende. Specielt er det sjovt at se alle de mennesker, der går op på toppen. De ligner små myrer.
Efter havnerundfarten tog vi en shuttlebus tilbage til hotellet, hvor vi nu flader ud. Når vi har spist aftensmad, tror jeg, vi vil nyde at ligge i en seng i nat.
Det er godt med et par dage mere her i Sydney, før vi tager næste flytur.
6 kommentarer:
Det lyder som en helt fantastisk oplevelse!
Jeg vil ønske jer et dejligt ophold i Australien, og så glæder jeg mig meget til at følge med i dine oplevelser :-)
Sikken nogen dejlige billeder med sommervejr. Det må blive en helt fantastisk oplevelse for jer. Jeg glæder mig til at følge jer.
Merete
Uh, hvor det lyder dejligt med sommervejr. Vi var i byen i forgårs og købe ind og det var så koldt at jeg følte jeg var kold helt ind i knoglerne, men nu vil jeg spille min hjerne et puds og tænke på jeres sommervejr i Australien og håbe det tager trækken langs gulvet i vores gamle utætte hus.
Rigtig god rejse. I ser også ud til at have haft en god jul og et rart nytår.
Mange hilsner
Karin.
PS underligt at følge folks rejser på den anden side af jorder. Cyberspace kan altså et eller andet helt nyt der.
Godt at høre at I har overstået den lange flyvetur, ogsä selvom det ikke var noget "god" oplevelse.
Men jeg er sikker pä at det er strabadserne værd.
Forsat god tur.
Laila
Hold op en tur.... igår sad du nærmest i Danmark og nu er du på den anden side af jorden. Det er ikke til at forstå og sikke nogle skønne sommerbilleder.....
Ja, det er en fantastisk oplevelse, og det er svært at forstå, at vi er på den anden side af jorden. Og så ved vi, at der venter endnu flere oplevelser. Det er godt med bloggen til at fastholde indtrykkene, og dejligt at læse jeres kommentarer.
Send en kommentar