Efter at have sovet ca. 11 timer, var vi friske igen. Så efter morgenmaden gik vi igen ned til havnen. Det er en pæn gåtur, men motion er jo godt. I dag tog vi en færge over til Taronga Zoo, som er kæmpestor. Vejret var igen med os, varmere end igår og dejlig solskin.
Nu var vi også trætte, så turen gik tilbage til Sydney og hotellet, hvor vi fik en lille lur.
Vi så en masse dyr. Zoo'en er opbygget med geografiske områder. Der var to meget spændende områder fra Australien. Den første var bush, hvor der lå Wallaby's (små kænguruer) og små grå kænguruer. Desuden var der en emu, som generede den ene kænguru.
Det andet område var vådområde, hvor der var næbdyr (platapus), fugle, skildpadder og krybdyr. Vi så ingen næbdyr, de er for det første meget sky, for det andet er det natdyr. Det var jeg ret ked af, da jeg rigtig gerne ville se et næbdyr, men det er jo så en grund til at tage tilbage hertil.
Der var et sjovt og informativt sælshow (det var altså søløver). Der var tre australske søløver og en californisk søløve.
Til sidst så vi et fugleshow, hvor der var masser af kakaduer, papegøjer, to ugler, en høg og en havørn. Meget imponerende.
Nu var vi også trætte, så turen gik tilbage til Sydney og hotellet, hvor vi fik en lille lur.
Nu vil vi gå ud og spise sushi til aftensmad.
Det er temmelig mærkeligt at tænke på, at vi er rejst ned til den anden side af jorden. Sydney er en storby som så mange andre, og derfor ikke specielt fremmedartet. Havnen er dog meget, meget flot. Her er utrolig mange turister. Vi har hørt svensk, tysk, hollandsk, brasiliansk, portugisisk, bangalore engelsk og selvfølgelig australsk.
I morgen skal vi se Operaen og høre Madame Butterfly om aftenen, onsdag går turen videre til New Zealand.
2 kommentarer:
ehhhh altsä... dejligt!
Øøøøøøøøv nu forsvandt min lange lange hilsen vist..men det er så godt at vide, at I er kommet godt over på den anden side af jorden. Hvor er det dog fikst at kunne følge jeres eventyr her i Cyberspace - jeg kan sidde her i det vinterkolde Danmark og følge jer på den anden side af kloden - surrealistisk.
Claus - du har da en kernekompetence dér, kuffertpakning - godt at vide :-)
Rigtig rigtig god fornøjelse i morgen aften eller onsdag eller hvornår det nu er, I skal i Operaen, stort stort. Glæder mig til at læse om det inkl. Louises oplevelse af det også. Jeg savner hende altså allerede voldsomt...
Knus Søster II
Send en kommentar